Fortsæt til indhold
USA

Bidens exit er afslutningen på en politisk karriere uden sidestykke

Præsident Joe Biden forlader Det Hvide Hus. Dermed er karrieren slut for en politiker, der efter en løbebane over fem årtier i en høj alder nåede toppen, hvor modvinden var strid.

Få har haft så svær en tid i Det Hvide Hus som den nu 82-årige Joe Biden, der i 2021 tiltrådte som nummer 46 i rækken af USA’s præsidenter.

Ikke desto mindre har han i de døende måneder af sin regeringstid med dekreter og diplomati forsøgt at tegne de sidste streger i et politisk eftermæle, der af mange vil være farvet af et kaotisk exit, hvor den aldrende præsident i sommer blev presset til at trække sig tilbage.

Og hvor netop hans tøven med at overlade scenen til nye kræfter af mange Demokrater får en del af skylden for, at Donald Trump nu genindtager Det Hvide Hus.