Fortsæt til indhold
USA

Trump kan ikke betale kaution i sag om ejendomssvindel

USA's tidligere præsident ser ud til ikke at kunne betale kaution i ejendomssag fra New York.

Det har ikke kunnet lade sig gøre for Donald Trump at skaffe de fornødne midler til at kautionere for den milliardstore bøde, han har fået i sagen om svindlen med sine ejendomme i New York.

Det fremgår af et juridisk notat, som den tidligere præsident netop har indgivet til retten i New York, skriver flere amerikanske medier. Med de nye opsigtsvækkende oplysninger står det klart, at Donald Trump dermed ser ud til at stå over for massive økonomiske problemer før præsidentvalget i 2024.