Fortsæt til indhold
USA

Kvindeligt hovedvidne retter igen fokus på Trump

Stabschef-assistent i Det Hvide Hus giver nye, vigtige detaljer om angrebet på Kongressen sidste år.

WASHINGTON

Det var ventet med spænding, at den såkaldte 6. januar-komité tirsdag aften dansk tid åbnede dørene til en ny offentlig høring i sagen om angrebet på Kongressen sidste år. Høringen blev først annonceret mandag og kom derfor som en overraskelse for de fleste politiske insidere i Washington.

Oprindeligt stod høringerne nemlig til først at skulle genoptages i juli, men mandag udtalte komitéen i en meddelelse, at den havde modtaget »nye beviser« i sagen.