Ny amerikansk lov gør det muligt at straffe dopingsvindlere

Senatet i USA har stemt for et lovforslag, der gør det muligt at straffe personer involveret i dopingsnyd.

En ny amerikansk lov skal gøre det muligt for retsinstanser i USA at retsforfølge alle, der er involveret i doping i en international sportsbegivenhed, som amerikanske atleter, sponsorer eller tv-stationer er en del af.

Mandag godkendte Senatet i USA lovforslaget, som er blevet mødt med bekymring af Det Internationale Antidopingagentur (Wada).

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den såkaldte Rodchenkov-lov er opkaldt efter den russiske whistleblower Grigory Rodchenkov. Han var med til at afsløre statsorganiseret doping i Rusland.

Loven møder stor glæde hos Travis Tygart, der er chef for USA's Antidopingagentur (Usada).

- Loven vil skabe de redskaber, der er nødvendige for at beskytte rene atleter og holde internationale dopingsvindlere, som snyder sporten, sponsorer og andre atleter, ansvarlige, siger han.

- Den beskytter også whistleblowere mod repressalier og sikrer atleter, der er blevet snydt af dopingsvindlere, kompensation.

- Det er en monumental dag i kampen for en ren sport i hele verden, og vi ser frem til, at loven træder i kraft og ændrer sporten for rene atleter, siger antidopingchefen.

Mens Usada er stor tilhænger af loven, er Wada mere skeptisk.

Antidopingorganisationen er blandt andet bekymret for, at der ikke er enslydende lovgivning i forskellige lande.

- Wada har sammen med en række regeringer og sportsorganisationer en velbegrundet bekymring for Rodchenkov-loven, skriver Wada i en mail til Reuters.

- At have fælles regler er centralt i et globalt antidopingprogram.

Desuden undrer Wada sig over, hvorfor loven ikke skal gælde for nationale sportsligaer eller universitetssport i USA.

- Wada prøver at forstå, hvorfor loven ikke tager højde for store områder af sporten i USA. Især hvad angår professionelle ligaer og hele universitetssporten.

- Hvis det ikke er godt nok for amerikansk sport, hvorfor er det så for resten af verden? skriver Wada i mailen.

Lovforslaget skal officielt underskrives af den amerikanske præsident for at træde i kraft.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.