Basketballstjerner fører an i kampen mod racisme og brutalitet

Minneapolis

Det går lynhurtigt. Boldene dribles mellem benene og bag om ryggen, før spillerne stryger til vejrs og lobber dem ned i nettet.

Pigerne er 12 år og sveder, men de ved, at de er godt på vej til at blive USA’s næste basketballstjerner. De har seks år i træk vundet statsmesterskabet i Minnesota for piger i deres aldersklasse, og de er et af de 10 bedste hold i hele USA.

»Tempo, mere tempo,« råber deres træner, P.J. Hill, der møder op i et dobbeltradet lyst jakkesæt med bukser, der stopper lidt over de italienske dansesko.

Den tidligere professionelle basketballspiller har haft en lang dag. Efter arbejdsdagen som finansrådgiver i Wells Fargo har han deltaget i et arrangement med statens professionelle basketballhold, Minnesota Timberwolves.

Med musik og gaver har øvelsen gået ud på at registrere vælgere før præsidentvalget den 3. november. Flere hundrede biler er kørt igennem med fortrinsvis latinoer, der er blevet registreret som vælgere og begavet med T-shirts, masker, sodavand, kasser med frosset kød og poser med andre madvarer.

Bagefter videre til træning i klubben, som blev stiftet af hans far, Paul Hill, for 25 år siden.

»Min far voksede op i en plejefamilie under forfærdelige kår. Han havde ikke meget, men var fast besluttet på at lære sine ni børn alt om basketball. Hans ordsprog var, at man ikke opnår noget stort i livet uden ofre. Så vi oplevede flere gange, at elektriciteten og vandet blev afbrudt, fordi han brugte alle sine penge på at tage os med til kampe,« fortæller P.J. Hill.

Hans liv fik en ekstra dimension efter drabet på George Floyd, der udløste globale protester mod racisme og politibrutalitet. Pludselig blev han selv en af lederne af demonstrationerne i Minneapolis, fordi han er et kendt ansigt i byen.

»Jeg mødte borgerretslederen Al Sharpton ved en demonstration og talte med ham, måske fordi jeg var den eneste anden end ham selv, der havde jakkesæt,« griner han.

»Han sagde, at der er brug for unge ledere til at føre kampen videre. Så jeg har ledet flere demonstrationer og deltaget i tv-debatter bl.a. med Joe Biden. Takket være basketball har jeg fået en uddannelse, og jeg har rejst verden rundt, så nu betaler jeg tilbage. «

Via et basketball-legat blev P.J. Hill en af stjernerne på Ohio State University. Han ville være astronaut, men tog også en økonomisk uddannelse, der i dag har sikret ham et godt job. Samtidig er han populær i lokalkvarteret, hvor han kører rundt i en kæmpestor, sort BMW.

»Det er den perfekte storm. Jeg er ung, og jeg kender en masse indflydelsesrige mennesker i Minneapolis. Jeg overvejer at gå ind i politik for at gøre en forskel. Måske skulle jeg stille op som borgmester?«

USA’s største basketballstjerner med LeBron James fra holdet LA Lakers i spidsen har ført budskabet om Black Lives Matter helt frem til den bedste tv-sendetid. I slutspillet om NBA-mesterskabet har spillerne på deres trøjer opfordret til at stemme, og ordene Black Lives Matter har prydet banen og dermed tv-skærmene. Flere kampe er aflyst efter skyderier, fordi spillerne har strejket.

P.J. Hill indrømmer, at han selv kun har stemt to gange i sit liv. Begge gange var på Barack Obama i 2008 og 2012. Men 2020 bliver tredje gang.

Hans arbejde er værdsat:

»P.J. Hill er en gave for alle, der er så heldige at kende ham. Han har alle kvaliteter til at blive en stor leder, der kan bringe diskussionen om racisme videre i USA,« mener Karyn Wilson, hvid mor, hvis to blonde døtre er med til træning.

Eliteholdets spillere er 12 år gamle. De er mest optaget af at spille basketball og af drømmen om at blive professionelle, helst i udlandet, for der tjener man mest.

Ingen af de piger, Jyllands-Posten taler med, har oplevet diskrimination i hverdagen, men de har lagt mærke til, at alle deres idoler har engageret sig i kampen mod racisme.

»Jeg tror, at alle begynder at forstå, at det er vigtigt at bruge sin stemmeret,« siger Sinae Hill, datter af træneren.

En af pigernes idoler er P.J. Hills lillesøster Tayler Hill (29), der spiller som professionel i kvindernes bedste liga, WNBA. Hun har spillet seks år i Washington DC og er nu på kontrakt med Dallas. Men uden for sæsonen bor hun i Lyon med sin mand, der er professionel spiller.

»Det er på høje tid, at basketballspillerne blander sig i debatten. Der er stadig masser af diskrimination i USA. Også for sorte kvinder, der ofte får dårligere løn end hvide kvinder for det samme arbejde. Jeg lærer pigerne her, at de skal arbejde hårdt for at nå til tops.«

Den tårnhøje John Thomas (45) spillede 15 år som professionel, 10 år i udlandet og fem år i NBA-klubber i USA, heriblandt de lokale Timberwolves.

»Vi bruger vores platform til at skabe en bevidsthed, der fører til ændringer. Jeg voksede op fem gader fra det sted, George Floyd blev dræbt. Når vi siger, at sorte liv er vigtige (Black Lives Matter), svarer folk, at alle liv er vigtige. Det er rigtigt, men det er de sorte, der diskrimineres. Når der er ild i dit hus, siger du ikke, at der er ild i alle huse. Det giver ingen mening.«

»Jeg voksede op i et hjem, hvor man ikke stemte, og hvor man ikke talte om politik. Jeg tror, at coronakrisen har givet os en chance. Verden har trykket på pauseknappen, og det er pludselig blevet tid til at tænke sig om. Jeg er overbevist om, at mange flere end normalt vil stemme her i 2020.«