3.000-5.000 IS-krigere kæmper om Mosul mod overlegen styrke af amerikanere, kurdere og irakere

Kampen om den irakiske storby Mosul kan ende med et gigantisk blodbad.

Forsvarseksperter frygter, at de 3.000-5.000 IS-krigere, der menes at være tilbage i Mosul, vil kæmpe til sidste mand - fordi de ganske enkelt ikke har andre muligheder.

»De kan ikke forsvinde ind i befolkningen, fordi rigtig mange hader dem og er villige til at fortælle, hvem det var, der for to måneder siden stod og huggede hovedet af to børn, men nu står nybarberede,« forklarer militæranalytiker Johannes Nordby fra Forsvarsakademiet, der understreger, at der stadig er rigtig mange ting, som man ikke ved.

»Men bykamp er noget af det sværeste, og det kan blive rigtig træls, hvis IS vælger at kæmpe til sidste mand. Men nogle har måske mistet modet og er stukket af, ligesom deres forsyning måske er ved at slippe op, fordi Mosul har været omringet længe.«

Lige nu er fronterne trukket hårdt op. Overfor IS-krigerne står en koalition af tusindvis af irakiske soldater, mens andre tusindvis af veltrænede kurdiske soldater fra Peshmerga-hæren og ikke mindst 3.000-5.000 amerikanske soldater er klar til at nedkæmpe Islamisk Stat i Iraks næststørste by. Amerikanerne fungerer bl.a. som rådgiver for kurderne og for den irakiske hær, ligesom de dirigerer fly og artilleri ind over millionbyen.

»Problemet er, at vi ikke ved, hvordan IS vil reagere. De vil formentlig stille deres krigere op, hvor der er mange civile, derfor kan det blive et modbydeligt blodbad,« forklarer Johannes Nordby.

Selv hvis det indenfor de næste par dage lykkes koalitionen at få magten over hele eller dele af Mosul, er slaget næppe forbi.

»Man skal tage en bydel - men man skal også herefter være i stand til at holde den og til at kunne opretholde et minimum af sikkerhed i forhold til bl.a. selvmordsangreb. Det kræver rigtig mange folk, derfor har man brugt mellem et halvt og trekvart år på at forberede slaget,« lyder det fra Johannes Norby, der sammenligner det slag, der nu er i gang med slaget om Fallujah i 2004, hvor flere tusinde mennesker omkom, heraf 97 dræbte amerikanere og 786 sårede.

Der boede oprindelig 1,7 mio. mennesker i Mosul, byen er dermed større end København. Derfor er det ifølge militæranalytikere en meget kompliceret opgave.

Iraks premierminister, Haider al-Abadi, oplyste natten til mandag på statsligt tv, at den længe ventede militære befrielse af Mosul var begyndt.

»Tiden til sejr er kommet, og operationer for at befri Mosul er begyndt,« sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP.

»I dag annoncerer jeg begyndelsen på disse sejrrige operationer, der skal befri jer fra vold og terror fra Daesh (Islamisk Stat, red.),« sagde han henvendt til indbyggerne i Mosul.

IS har kontrolleret Mosul siden juni 2014.

Det var netop fra en moské i Mosul, at IS' leder, Abu Bakr al-Baghdadi, udråbte et kalifat, som omfatter store landområder i Syrien og Irak.

Lørdag aften blev der fra fly fra Iraks luftvåben kastet flyveblade ned over byen for at advare indbyggerne om, at en offensiv var nært forestående.

Her står der blandt andet, at ingen skal gå i panik. Folk rådes til at forblive i deres hjem samt lukke og sikre døre og vinduer.

Islamisk Stat har i den seneste tid angiveligt placeret mange lureminer i Mosul. Bevægelsen har også gravet tunneler og rekrutteret børn som spioner som forberedelse til det måske afgørende slag.

Det fortalte en amerikansk embedsmand forleden til nyhedsbureauet Reuters.

Hvis IS mister kontrollen over Mosul, vil det være det hidtil mest alvorlige tilbageslag for den ekstreme organisation.

Den irakiske regering i Bagdad siger, at en befrielse af Mosul vil være afslutningen på Islamisk Stats tilstedeværelse på irakisk territorium.

Ifølge flygtningeorganisationer ventes et stort antal mennesker at blive sendt på flugt, når irakiske styrker med støtte fra vestlige kampfly indleder deres offensiv.

Red Barnet og hjælpeorganisationen Care frygter, at mellem en og halvanden million mennesker kan blive tvunget til at forlade deres hjem.