Fortsæt til indhold
Mellemøsten

OVERBLIK: Disse Irak-bomber har IS taget skyld for i år

Den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat har hævdet at stå bag en stribe bombeangreb i Irak siden nytår.

/ritzau/

Islamisk Stat har taget skylden for et voldsomt bombeangreb i Iraks hovedstad, Bagdad, natten til søndag.

Den ekstremistiske gruppe har tidligere i år hævdet at stå bag flere store angreb i det krigshærgede land.

Her er et overblik over angreb i 2016:

28. februar: To selvmordsangreb rettet mod et marked i Sadr City i udkanten af hovedstaden dræber 70 mennesker.

6. marts: Tankvogn eksploderer ved en kontrolpost i Hilla syd for Bagdad. 47 dræbes.

26. marts: Selvmordsangreb koster 32 livet ved en fodboldkamp i Iskandariya syd for hovedstaden.

1. maj: 33 personer dræbes af to bilbomber i Samawa, der ligger nogle hundrede kilometer sydøst for Bagdad.

11. maj: Bilbomber i Bagdad koster 93 personer livet, blandt andet det shiitiske kvarter i Sadr City rammes. Her dræbes 64 på et marked.

3. juli: Bilbombe detoneres i kvarteret Karrada i hovedstaden, og mindst 75 personer meldes dræbt.

Kilde: BBC og dpa.