Dansker i Syrien: Håbløsheden hærger
Henrik Kokborg fortæller om sit møde med Syriens nødlidende flygtninge.
Faderen kom med to stykker kage. Et til Wahid og et til Henrik. Egentlig kunne Henrik ikke fordrage kagen, der - som traditionen foreskriver i Tyrkiet - var udstyret med sukker fra top til tå. Alligevel var det den bedste kage, han nogensinde har fået.
"Familien var såret af en bombesprængning, og de havde ingenting. Datter havde et åbent sår på lårmusklen, og de havde ikke råd til af få behandlet infektionen. På trods af det kom faderen med de her to små kager til os, som han næsten brugte alle familiens penge på. Det illustrerer meget godt den gæstfrihed, jeg har oplevet," fortæller Henrik Kokborg til Jyllands-Posten.
Henrik ville have sagt nej til kagen. Han kunne ikke tage imod den, når pigen i familien var alvorligt såret. Han gjorde det alligevel, da han af Wahid fik fortalt, at det ville en stor fornærmelse over for familien, hvis han ikke tog imod dem.
Det er den største humanitære katastrofe i nyere tid, og millioner af mennesker har brug for hjælp. I stedet er der mere fokus de ekstreme jihadister, og det kan jeg godt mærke, går mig på.Henrik Kokborg
Fortællingen er blot en af mange, som Henrik har taget med bagagen hjem til Danmark. Men det vender vi tilbage til.
Sækken er fyldt
Med base i den østjyske landsby Højby, tæt på Odder, driver Henrik Kokborg til dagligt konsulentvirksomheden Integrationsinfo. Firmaet rådgiver kommuner og regioner om integration, og det var i dette øjemed, at han rejse til den tyrkisk-syriske grænse. Han ville se elendighederne med egne øjne. Det ville være mest troværdigt.
"Det har været en stor oplevelse på både godt og ondt. Jeg har mødt nogle fantastiske mennesker, der formår at være enormt gæstfrie, selvom de intet har. Det vil jeg godt give noget hjerteblod til," siger Henrik Kokborg, der snart runder et skarpt hjørne, når fødselsattesten holder 50 års jubilæum.
Sækken med fortællinger fra sin rejse er fyldt til bristepunktet, og de rørende oplevelser og dertilhørende billeder bliver flittigt delt på Facebook.
Voldsomme fortællinger
En af dem er historien om den 9-årige Mohammed, der for omtrent et år siden blev kørt ned med fuldt overlæg af det syriske militær. Mohammed blev lam for livet. Han har været igennem 14 operationer, og har i dag en stomipose, som skal skiftes hver dag.
Familien har dog ikke de 15 kr. om dagen, som det koster at få skiftet stomiposen. De var derfor tvunget til at genbruge poserne, indtil Henrik og Wahid - gennem en indsamling på Facebooksiden - fik samlet penge ind til at give Mohammed stomiposer til det næste år.
Der er også historien om kvinden med et barn på et år, der er blevet ramt af en granatsplint og som deraf har mistet førligheden.
Og den om 7-årige Saddam fra Aleppo, der for fem måneder siden blev ramt af en granatsplint i ryggen, da han var ude at lege. Han er nu blevet lam og bor i Tyrkiet med sin storebror på 12 år, der passer ham. De to børn kan ikke få kontakt til familien i Syrien på krigen.
"Jeg har mødt så mange børn, der har mistet livsmodet. De er ramt af håbløshed og trøstesløshed, og man kan se, at gnisten i deres øjne er væk. Det er rigtig hårdt," fortæller Henrik.
”Giv et bidrag”
Mødet med de syriske flygtninge har påvirket Henrik. De har sat hans liv i perspektiv. Han vil gøre noget.
"Jeg håber også, at jeg - ved at dele mine oplevelser - kan inspirere nogle mennesker til at give et økonomisk bidrag. Det er så mange, der har brug for hjælp, og vi har så meget."
Siden begyndelsen af den syriske borgerkrig er flygtninge flydt ud over grænserne til nabolande og ind i flygtningelejrene sat op i dem. FN anslog i slutningen af december, at 2,3 millioner syriske flygtninge er flygtet til Tyrkiet, Libanon, Irak og Jordan.
Derudover kommer omkring 6,5 mio. internt fordrevne syrere, som lider, da der er områder i Syrien, hvor humanitære nødhjælpsarbejdere ikke kan komme frem.
"Det er den største humanitære katastrofe i nyere tid, og millioner af mennesker har brug for hjælp. I stedet er der mere fokus de ekstreme jihadister, og det kan jeg godt mærke, går mig på,” siger Henrik Kokborg om de mange flygtninge.
Ikke sidste tur
Normalt er Henrik en stærk mand. Kølig. Men den seneste uges oplevelser har fået den kontrollerede østjyde adskillige gange nærmet sig grådens rand.
"De her oplevelser har psykisk berørt mig rigtig meget, og jeg har nogle ting, som jeg skal have bearbejdet," fortæller han.
"Jeg har taget et billede af en pige, der sidder i bare tæer i den kolde vinter og sutter på en lille ketchuptube. Det skal jeg have op at hænge. Det skal minde mig om, at hver gang jeg synes livet er træls, så er det stadig ingenting i forhold til de mennesker, jeg nu har mødt," siger Henrik Kokborg.
Han er helt sikkert på, at det ikke er sidste gang, han besøger de nødlidende syrere.