Den brutale gentleman bag houthierne har skabt kaos i Mellemøsten
Hvem er manden bag houthi-bevægelsen, som har skabt kaos i Mellemøsten og truer Saudi-Arabien? Jyllands-Posten har talt med en diplomat, som har mødt ham.
ISTANBUL
Jamal Benomar indrømmer, at han blev overrasket.
Foran ham stod lederen af houthi-bevægelsen, som havde overlevet seks krige med Yemens regeringshær.
Men Abdul-Malik al-Houthi lignede ikke en farlig rebel.