Forstå baggrunden for de aktuelle bombardementer i Israel-Palæstina-konflikten
Én bestemt bydel i det østlige Jerusalem har antændt indædte bombardementer mellem Hamas og Israel.
Volden i Israel og Palæstina er i løbet af den seneste uge kun taget til i styrke, og raketter og luftangreb udveklses fortsat med hyppigt interval mellem de stridende parter.
Væbnede kampe med drab til følge på begge sider er et jævnligt tilbagevendende fænomen i det konfliktramte område i Mellemøsten, og de skarpt optrukne fronter mellem Israel og Palæstina går adskillige årtier tilbage. Men hvad har startet urolighederne denne gang, og hvordan hænger den aktuelle konflikt sammen med historien? Det forsøger vi at besvare her.
Voldelige optøjer ved al-Aqsa-moskeen
For at forstå, hvorfor det til alle tider anspændte forhold mellem Israel og Palæstina for nylig atter brød ud i målrettede raketangreb og luftbombardementer fra begge sider, skal vi se på det, der skete ved al-Aqsa-moskéen i Jerusalem fredag den 7. maj.
I forbindelse med fredagsbønnen i moskeen stormede kampklædt israelsk politi den historiske bygning, fordi palæstinensiske demonstranter tidligere havde kastet med både fyrværkeri og sten mod politiet.
Den fredag blev 200 palæstinensere og 17 israelske betjente ifølge The Guardian såret.
Israelere vil overtage huse i Jerusalem
Årsagen til uroen fredag den 7. maj skal findes i Israels interesse i Sheikh Jarrah-distriktet i det østlige Jerusalem. Her forsøger den israelske stat at få en række palæstinensiske familier flyttet for i stedet at placere jødiske bosættere i deres hjem. En israelsk domstol har, selv om det østlige Jerusalem ikke anerkendes af det internationale samfund som israelsk, givet de palæstinensiske familier en ordre om at flytte. Faktisk anerkendes området internationalt som palæstinensisk.
Og dén manøvre fra domstolen har gjort palæstinenserne vrede og har antændt en gnist i en af de helt grundlæggende aspekter af det bitre forhold mellem Israel og Palæstina: De israelske bosættelser og Israels ønske om at gøre krav på de territorier på Vestbredden og i Gaza, der i dag er under palæstinensisk selvstyre.
Konflikten om Sheikh Jarrah-kvarteret er ikke ny. Faktisk har Israel gennem årtier forsøgt at få overdraget ejendomme til jødiske bosættere. Aktuelt mener jødiske bosættere, at de kan gøre krav på ejendommene, fordi de ligger i et område, der før 1948 var ejet af jøder. Og i Israel er der en lov, som trådte i kraft i 1970, som tillader jøder at gøre krav på områder i det østlige Jerusalem, såfremt de ejede det før netop 1948.
Det østlige Jerusalem har siden 1967, hvor Israel også fik kontrol med Vestbredden og Gaza, været besat af israelerne. Men Israel og premierminister Benjamin Netanyahu betragter hele Jerusalem som sin hovedstad.
FN betragter Vestbredden, Gaza og Østjerusalem som værende under israelsk besættelse.
Uenige om ret til område
På den palæstinensiske side er modstanden mod det israelske ønske om at lægge beslag på husene i Sheikh Jarrah-kvarteret stor.
Mange af kvarterets beboere flygtede under krigen i kølvandet på etableringen af Israel som stat i 1948 ud af Vestjerusalem og bosatte sig i Sheikh Jarrah, som palæstinenserne senere blev givet i en aftale mellem Jordan og FN.
Jordan ejede området fra 1948 til Israels besættelse af Østjerusalem i 1967.
Palæstinenserne opfordrede i april FN til at skride ind over for Israel og beskytte palæstinenserne i Sheikh Jarrah mod at blive sat på gaden til fordel for jødiske bosættere.
Dødstal stiger
Mandag den 10. maj brød der kampe ud mellem Israel på den ene side og Hamas og Islamisk Jihad på den anden side. Indtil videre er kampene foregået i luften, hvor de to militante organisationer i Palæstina sender raketter ind over Israel, og Israel sender luftangreb med jagerfly ind over Gaza.
Israelernes centrale missilforsvar, ”Jernkuplen”, er dagligt på arbejde for at skyde fjendtlige raketter ned - du kan læse mere om forsvarssystemet og se videoer af det i funktion her.
Indtil videre er det civile palæstinensere og Hamas, der har lidt de mest markante tab. Pr. lørdag den 15. maj er mindst 132 palæstinensere, herunder 32 børn og 21 kvinder, blevet dræbt af israelske bombardementer, skriver nyhedsbureauet Reuters, der har tallene fra repræsentanter for palæstinensiske hospitaler.
Otte personer er blevet dræbt på israelsk side. Blandt andet en soldat og seks civile, herunder to børn.
Kilder: Reuters, The Guardian, Anadolu Agency, BBC News.