Professor: Iran ramte forbi soldater med vilje
Iransk missilangreb har ramt base med amerikanske og danske styrker. Eksperter er ikke helt enige om, hvad det kan føre til, men der er tro på en nedtrapning.
Efter Iran natten til onsdag sendte flere missiler mod en irakisk militærbase med både amerikansk og dansk militær tilstedeværelse meldte Irans udenrigsminister ud, at Iran nu har »gennemført og afsluttet« et selvforsvar mod USA.
Ordet »afsluttet« har fået nogle analytikere til at pege på, at man nu kan håbe på, at der vil ske en nedtrapning. Andre siger, at der blot kan være nye ting i vente.
»Erklæringen er en åbning for, at der nu kan ske en deeskalering,« skriver Ryan Goodman, der er fhv. rådgiver i Pentagon.
Også Barbara Slavin fra den amerikanske tænketank Atlantic Council åbner for, at Iran meget vel vil stille sig tilfreds med nattens angreb som værende den hævn, man havde svoret for drabet på generalen Qasem Soleimani.
I forhold til en amerikansk reaktion bemærker hun også, at USA's præsident Donald Trump valgte at undlade at holde en tale om angrebene i forbindelse med, de skete, men i stedet først vil tale, når det igen bliver morgen i USA.
Dertil kommer, at Trump på Twitter efter angrebet har skrevet, at »alt er godt.«
Lars Bangert Struwe, generalsekretær for den danske tænketank Atlantsammenslutningen, hæfter sig dog ved, at der endnu ikke er lukket for en amerikansk reaktion, som påny vil eskalere situationen.
»Irans angreb kan, hvis USA ikke svarer igen, være nok til at krisen dæmpes. Iran har vist missilkapacitet og hævder at der er døde. USA afviser at have tab. Hvis USA svarer med et angreb går vi et trin op på eskalationsstigen,« skriver Lars Bangert Struwe.
Thomas Juneau, professor og fhv. analytiker ved Pentagon, peger i sin analyse af nattens hændelser også på, at der nu kan ske en nedtrapning.
Han bemærker, at Iran har så indgående kendskab til de baser, de har ramt, og at de anvendte missiler er så præcise, at det al sandsynlighed er med vilje, at ingen tropper er blevet dræbt.
»Der er selvfølgelig også en stor ukendt faktor i dette: Trump,« skriver Juneau dog med henvisning til Trumps uforudsigelighed.
Han skriver også, at en afslutning af den nuværende direkte konflikt med åbenlyse missilangreb kan blive afløst af en ny type konflikt.
»For at være helt klar i spyttet: Hvis (og det er et stort hvis) Trump tager den vej, Iran nu har tilbudt (om at "hvis du ikke svarer igen, er vi færdige") og ikke svarer igen, og den nuværende krise bliver deeskaleret, så er det ikke slut. Iran vil stadig hævne Soleimani. Der vil blive taget andre, indirekte tiltag,« skriver Thomas Juneau.
Den konklusion erklærer Suzanne Maloney, vicedirektør og analytiker ved den amerikanske forskergruppe Brookings-instituttet, sig enig i.
»Man kan ikke ånde lettet op. Dette er den første runde af noget, som bliver langtrukkent, grimt og uforudsigeligt,« skriver hun.