Forsvarskonsulent: IS-leders død er ikke mere end symbolsejr

IS-leders død er meget stort for USA, men det har marginal betydning for terrorgruppen selv, mener konsulent.

At lederen af Islamisk Stat, Abu Bakr al-Baghdadi, er død i et amerikansk angreb er særligt stort for USA, men det får ikke større betydning for selve terrorbevægelsen.

Det vurderer David Vestenskov, som er chefkonsulent ved Forsvarsakademiet med fokus på blandt andet terror i Mellemøsten.

- Man har været på jagt efter ham i lang tid, og han havde en stor rolle at spille i IS, men det har marginal betydning for IS’ evne til at operere.

- IS er ligesom overgået til at være en klassisk terrorbevægelse, der opererer under jorden, og jeg tror også, at Baghdadis evne til at lede har været stærkt svækket, siden IS mistede Mosul for nogle år siden, lyder det.

Søndag omkring 14.15 dansk tid bekræftede den amerikanske præsident, Donald Trump, at Baghdadi døde natten til søndag dansk tid i et angreb fra det amerikanske militær.

David Vestenskov kalder det en symbolsk sejr for USA, der længe har jagtet Baghdadi, og som har haft udlovet en dusør på op til 25 millioner dollar for oplysninger, der kunne føre til pågribelse.

- Amerikanerne har været på jagt efter ham siden 2014, så det er en sejr, men hans betydning for IS og deres operationer, særligt de seneste år, har været marginale, mener David Vestenskov.

En af de første gange Abu Bakr al-Baghdadi optrådte offentligt var i en propagandavideo fra 2014, hvor han taler i en moské i den irakiske by Mosul.

David Vestenskov tror ikke, at Baghdadis død vil vende op og ned på IS, for transformationen er nok allerede sket, vurderer han.

- Bevægelsen er splittet op i forskellige dele, lidt i Syrien, lidt i Irak, noget i Afghanistan.

- Den her fragmentering skete allerede, da man tabte territorium for nogle år siden, og det havde større betydning for bevægelsens evne til at operere, end det her vil have, siger han.

Han vurderer, at IS allerede er overgået til at være en undergrundsbevægelse, som opererer i mindre celler og uden reel topstyring.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.