Annonce
Mellemøsten

Europæiske flyselskaber lukker ruter til Teheran

I september flyver British Airways og Air France de sidste ture til Teheran, efter USA genindførte sanktioner.

Air France og British Airways flyver i september de sidste ture til den iranske hovedstad, Teheran, inden selskabernes ruter fra Frankrig og Storbritannien til Teheran bliver lukket.

Begge selskaber oplyser, at ruten ikke længere er økonomisk rentabel.

Nedlæggelsen af ruterne kommer, efter at USA tidligere i august genindførte sanktioner mod Iran.

British Airways oplyser, at nedlæggelsen af ruten til Teheran ikke er relateret til USA's sanktioner.

De amerikanske sanktioner har fået flere udenlandske virksomheder til at afvikle deres engagement i Iran. Mange har trukket sig helt ud.

Air France nævner ikke direkte, om afgørelsen om at sløjfe flyvninger til Teheran er truffet som følge af USA's sanktioner mod Iran. Selskabet begrunder det med, at ruten ikke længere er "kommercielt levedygtig".

På forhånd havde Air France skåret antallet af flyvninger fra Paris til Teheran ned fra tre om ugen til en enkelt om ugen, oplyser selskabets kommunikationsafdeling.

Også det hollandske KLM meddelte i sidste måned, at det indstiller flyvningerne til Teheran på grund af "negative resultater og økonomiske udsigter".

British Airways genoptog de direkte flyvninger fra London til Teheran i 2016, året efter, at USA, Rusland, Kina, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og EU indgik en historisk atomaftale med Iran.

I maj trak den amerikanske præsident, Donald Trump, USA ud af aftalen.

Sidste British Airways-flyvning fra London til Teheran bliver 22. september, mens Air France indstiller flyvningerne fra Paris til Teheran den 18. september.

/ritzau/Reuters

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her