Ekspert om situationen i Gaza: »Det palæstinensiske selvstyre er i fare for at kollapse«

Palæstinenserne har mistet næsten alt håb, mener mellemøstekspert Jakob Egholm Feldt.

Artiklens øverste billede
Palæstinensiske demonstranter og nødhjælpsarbejde hjælper sårede ud af kampene, der eskalerede mandag i Gazastriben. Foto: Adel Hana/AP

Det er dagen derpå i Gazastriben.

Mandag kulminerede flere måneders palæstinensiske demonstrationer i voldsomme kampe, der kostede 58 palæstinensere livet. Det blev den blodigste dag siden 2014. 

70-årsdagen for oprettelsen af staten Israel faldt sammen med åbningen af den nye amerikanske ambassade i Jerusalem, og derfor eskalerede optøjerne.

Ifølge Jakob Egholm Feldt, der er professor og mellemøstekspert ved Roskilde Universitet, er det palæstinensiske selvstyre nu for alvor i fare, og håbet for en fredelig løsning og et selvstændigt Palæstina er næsten forsvundet.

»Det ser meget sort ud for palæstinenserne. De oplever, at USA har valgt side ved at flytte sin ambassade til Jerusalem, og at landet har opgivet sin rolle som mægler i fredsforhandlingerne mellem Israel og Palæstina. Selvstyret føler sig isoleret og oplever ikke, at det internationale samfund bakker op om forhandlingerne. Det skaber store politiske og sociale frustrationer i et område, der i forvejen er utåleligt at opholde sig i. Derfor kan det godt være, at optøjerne fortsætter noget tid endnu,« forklarer han.

Præsident Donald Trump har flyttet den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem, fordi USA officielt anerkender Jerusalem som Israels hovedstad. Det har skabt voldsomme protester fra palæstinenserne, fordi de mener, at byen tilhører dem.

Jakob Egholm Feldt forklarer, at det siden 90'erne har været en del af fredsprocessen mellem Israel og Palæstina, at spørgsmålet om Jerusalem skulle afgøres til allersidst, når alle andre knaster var afgjort. Han mener derfor, at Trumps beslutning om at »give« Jerusalem til Israel har ødelagt grundlaget for de videre forhandlinger.

»Palæstinenserne ser det langsigtede mål fortone sig, og det vigtigste symbol på endemålet for fredsprocessen og en selvstændig palæstinensisk stat er nu så godt som væk,« siger han.

Trump har forklaret, at han også tog beslutningen om at flytte ambassaden, fordi fredsforhandlingerne alligevel stod stille, og fordi der var behov for at ryste posen. Jakob Egholm Feldt mener, at det nu er altafgørende, at USA hurtigt kommer med en ny plan.

»USA er garant for, at fredsforhandlingerne kan komme videre, fordi det er det eneste land, der kan presse Israel til noget. Derfor afhænger situationen nu af, at nogen overtaler Trump til at bringe et alternativt tiltag på banen. USA er nødt til at ersatte Jerusalem med noget andet. Altså et andet lys for enden af tunnellen for palæstinenserne, der kan holde sammen på deres selvstyre og give dem håbet tilbage,« siger han.

Jakob Egholm Feldt slår desuden fast, at det vil være et mareridt for Israel, hvis det palæstinensiske selvstyre falder sammen, fordi de så vil stå tilbage med alle palæstinenserne på hånden og ét stort kaos.

Tirsdag opfordrede FN til at der bliver igangsat en uvildig undersøgselse af mandagens skyderier mod palæstinensiske demonstranter. Det har USA dog indtil videre modsat sig.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.