Ny måling: Sverigedemokraterne står til den hidtil største tilbagegang

Opturen ser ud til at være stoppet for det indvandringskritiske parti

Artiklens øverste billede
Formanden for Sverigedemokraterne, Jimmie Åkesson, får sit hidtil største, politiske tilbageslag. Foto: Nikolaj Svennevig

Efter måling på måling, som har peget i opadgående retning for Sverigedemokraterne, vender pilen nu den anden vej.

En ny meningsmåling foretaget af Demoskop for Expressen viser således, hvad der bliver kaldt et »historisk stort tab« for partiet.

Mens partiet gennem en længere periode har set ud til at blive landets næststørste ved et kommende valg, må Sverigedemokraterne ifølge målingen nu nøjes med en tredjeplads.

For mens partiet for en måned siden stod til at få 20,1 pct. af stemmerne, ville det få 16,6 pct., hvis der var valg nu. En tilbagegang på 3,5 procentpoint. 

Sverigedemokraterne er tidligere blevet udpeget som Sveriges største parti i målinger foretaget for avisen Metro af YouGov, som har givet det indvandringskritiske parti henholdsvis 25,2 og 27,3 pct. af stemmerne.

Men disse resultater er blevet afvist af valgeksperter som utroværdige, fordi YouGovs respondenter er personer, som selv skal tilmelde sig online. Ikke desto mindre har andre meningsmålinger givet partiet over 20 pct. af stemmerne.

Den store tilbagegang kan ifølge direktør i Demoskop Anders Lindholm skyldes regeringskrisen og it-skandalen.

»Det er ikke helt overraskende, at vælgerne giver øget støtte til de traditionelle magtpartier i en periode med krise og alvor med rigets sikkerhed i fokus,« siger han til Expressen.

Målingen udpeger Socialdemokratiet som landets største med 28,4 pct. af stemmerne - en fremgang på 1,4 procentpoint - mens Moderaterne indtager andenpladsen med 17,2 pct. - en fremgang på 1,5 procentpoint.   

Landets statsminister Stefan Löfven måtte for nylig foretage en regeringsrokade, efter at den borgerlige opposition havde krævet tre ministre fyret.

Alliansen havde således erklæret, at den ikke længere havde tillid til indenrigsminister Anders Ygeman, forsvarsminister Peter Hultqvist samt infrastrukturminister Anna Johansson efter en it-skandale i transportstyrelsen.

Resultatet blev, at Ygeman og Johansson gik af, mens Hultqvist fik lov at blive. En beslutning, som dog ikke har ændret oppositionens beslutning om at stille et mistillidsvotum til forsvarsministeren. 

Baggrunden var en sag om transportstyrelsen, som i 2015 udliciterede driften af it-systemerne, herunder registre og databaser til IBM, der varetog noget af opgaven via østeuropæiske datterselskaber. Her var der ikke styr på sikkerheden, og det var muligt for ikke-godkendte personer at få adgang til følsom information, bl.a. adresser på svenske kamppiloter og information om agenter og andre personer med skjult identitet.

I samme forbindelse besluttede den daværende generaldirektør, Maria Ågren, at der kunne afviges fra reglerne, som beskytter følsomme data. Det stillede en intern revision sig tvivlende over for, men ledelsen reagerede ikke. Også efterretningstjenesten, Säpo, udtrykte bekymring over, at følsomme data blev håndteret forkert. I januar 2016 satte Maria Ågren en efterforskning i gang, og et år efter blev det annonceret, at hun stoppede.

For nylig kom det så frem, at Ågren havde erkendt brud på reglerne om håndteringen af data og accepteret en bødestraf.

Indenrigsminister Anders Ygeman og forsvarsminister Peter Hultqvist kendte til skandalen i omtrent et år, før statsminister Stefan Löfven blev informeret, mens infrastrukturministeren, som er ansvarlig for transportstyrelsen, ikke blev informeret før januar i år, samtidig med Löfven.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.