Polens regering undergraver den polske EU-præsident

EU-præsident Donald Tusk vil ifølge den stærke mand i polsk politik ikke få en hjemlig stemme for genvalg.

Polen skærper tirsdag tonen over for EU-præsident Donald Tusk forud for et EU-topmøde i næste uge. Her håber Tusk ellers at få opbakning til at blive to et halvt år mere i jobbet.

Den stærke mand i polsk politik, regeringspartiet PiS' leder, Jaroslaw Kaczynski, nægter ifølge nyhedsbureauet Reuters at støtte Tusk.

- Donald Tusk er en politiker, der bryder Den Europæiske Unions grundlæggende regler.

- En mand, der bryder reglerne, kan ikke være formand for Det Europæiske Råd, og han kan under ingen omstændigheder regne med vores opbakning - eller med at vi undlader at sætte os imod, siger Kaczynski på et pressemøde.

Både Tusk og Kaczynski er tidligere premierministre i Polen. Det er velkendt, at der er dårlig luft mellem de to. Kaczynski har også sagt, at han holder Tusk "moralsk ansvarlig" for hans tvillingebrors død i et flystyrt i 2010.

Selv om Kaczynski ikke leder den nuværende regering, regnes han af iagttagere af polsk politik som den toneangivende stemme for premierminister Beata Szydlos regering.

Tidligere tirsdag kom det frem, at den polske regering forsøger at få andre østeuropæiske lande til at bakke op om en anden polsk kandidat til at overtage den vigtige EU-toppost i Bruxelles.

Det drejer sig ifølge avisen Financial Times om det polske medlem af Europa-Parlamentet Jacek Saryusz-Wolski.

Donald Tusk meddelte selv i begyndelsen af februar, at han var klar til at tage en tørn mere, når hans nuværende mandat på to et halvt år løber ud til sommer.

Tusks melding kom ifølge Ritzaus oplysninger på et tidspunkt, hvor han selv følte sig sikker på, at han ville kunne opnå genvalg.

Det har hele tiden været tvivlsomt, at den polske regering faktisk ville støtte Tusk aktivt. Men Szydlo skal have antydet, at det ikke nødvendigvis betød, at hun ville stemme imod.

Det er Maltas premierminister, Joseph Muscat, der på vegne af dette halvårs EU-formandskab er i gang med at ringe rundt til alle stats- og regeringschefer for at høre, hvem de støtter.

Ifølge Ritzaus oplysninger er Muscat selv klar til at springe ind som kompromiskandidat, hvis Tusk bliver vraget. Men Tusk menes stadig at nyde bred opbakning - også fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.