Nigel Farage om Ukips eneste parlamentsmedlem: Han skal ud

»Der er ikke megen fremtid for Ukip med ham i partiet,« lyder det fra den tidligere partileder.

Artiklens øverste billede
Den tidligere Ukip-leder Nigel Farage vil have partiets eneste parlamentsmedlem, Douglas Carswell, smidt ud. Arkivfoto:Stefan Rousseau/AP

Handler det om en riddertitel eller partiskadelig virksomhed? Eller begge dele?

Svaret blæser i vinden, men sikkert er det, at den tidligere Ukip-leder Nigel Farage og partiets eneste parlamentsmedlem Douglas Carswell ikke er de bedste venner ej heller politisk enige.

Douglas Carswell forlod De Konservative i 2014 til fordel for Ukip. Ved samme lejlighed forlod han også sin post som parlamentsmedlem for De Konservative. Posten vandt han dog igen ved det efterfølgende suppleringsvalg, men denne gang for Ukip. Og ved parlamentsvalget i 2015 var han, trods et pænt valg til Ukip, den eneste, som fik lov at repræsentere partiet i Underhuset.

Men spørger man Nigel Farage, er Douglas Carswell ikke god for Ukip.

»Hvordan kan vi som parti lade en mand, som aktivt og åbentlyst forsøger at skade os, repræsentere os i Underhuset? Jeg tror ikke, at der er megen fremtid for Ukip med ham i partiet. Det er på tide, at han forsvinder,« skriver han i en klumme i The Telegraph.

Ifølge Farage var Carswell ikke enig med partiledelsen omkring holdningerne til immigration og forsøgte at »sabotere« Farges' daværende lederskab allerede fra februar 2015.

Da Nigel Farage var på vej til at træde tilbage samme år, ringede Carswell angiveligt til ham.

Douglas Carswell var medlem af De Konservative, som han forlod i 2014. Arkivfoto: Chris Radburn/AP

»Det var en aggressiv og dybt ubehagelig telefonsamtale, hvor han ville have min forsikring om, at jeg gik, og at jeg ikke ville spille nogen ledende rolle i folkeafstemningskampagnen,« skriver Farage.

Samtidig var Carswell ifølge Farage heller ikke enig i, at partiet burde sætte sig i spidsen for "leave"-kampagnen op til EU-afstemningen. 

Men sagen drejer sig tilsyneladende også om Nigel Farages forsøg på at få en riddertitel. Ifølge Farage har Carswell aktivt forsøgt at forhindre forsøg på at sikre den tidligere partileder en riddertitel.

I første omgang forsøgte en anden tidligere Ukip-leder, Malcolm Pearson, at få en adelsrang til Farage og dermed en plads i Overhuset. Men da man indså, at det ville kræve, at han forlod EU-Parlamentet, prøvede man i stedet at gå efter riddertitlen. Det blev afvist, og Pearson ville efterfølgende have Carswell til at overtale De Konservatives chefindpisker, Gavin Williamson, til at få omstødt beslutningen.

Af lækkede e-mails mellem Pearson og Carswell, som The Telegraph har fået indsigt i, fremgår det ifølge Farage tydeligt, at Carswell var »opslugt af jalousi og et ønske om at skade mig,« mens Carswell mener, at de »bekræfter, at jeg gjorde alle forsøg på at sikre, at Ukip fik sin del adelstitler og hædersbevisninger.«

I en af e-mailene spørger Malcolm Pearson, hvordan samtalen med Williamson gik. Han får det humoristiske svar:

»Som lovet, talte jeg med regeringens chefindpisker. Måske skulle vi forsøge at fiske efter at sikre Nigel en OBE  (Officer of the Order of the British Empire, red.) næste gang? For sine ydelser for overskriftforfattere? En MBE (Member of the Most Excellent Order of the British Empire, red.), måske? Lad os diskutere det...«

Til Press Association siger Carswell, at han har det fint med at repræsentere Ukip:

»Men hvis han (Farage, red.) ønsker at tale med Ukips parlamentariske parti om de bekymringer, som han måtte have, vil jeg meget gerne svare. Det vil ikke tage lang tid, for der er kun mig.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.