Miliband mod Corbyn: Jeg vil have en leder, der kan forene Labour

Ed Miliband, den tidligere leder af det britiske Labour-parti, begyndte tirsdag at sende mails rundt til sine partimedlemmer. For siden briterne ved folkeafstemningen i juni stemte sig ud af EU, har partiet været i krise.

Partiets parlamentsmedlemmer har en efter en trukket sig tilbage fra deres poster i Skyggekabinettet og vendt sig mod Jeremy Corbyns nuværende lederskab af partiet. I åbne breve anklagede de Corbyn for ikke at have formået at »samle partiet« og i øvrigt at have gjort for lidt for at forhindre det såkaldte Brexit. Siden har en udfordrer fra Skyggekabinettet vist sig og kampen om lederposten er indledt i partiet.

Owen Smith, hedder han. Og det var ham, Ed Miliband valgte at skrive til partimedlemmerne om, ifølge The Guardian.

»Jeg vil have en Labour-leder, der kan forene vores parti og gøre os til et seriøst alternativ til regeringen. Og jeg vil have en Labour-leder, der kan række ud til hver eneste del af Storbritannien og gøre hvad Labour har gjort førhen; nemlig gøre krisen til et progressivt øjeblik. Derfor vælger jeg Owen Smith som leder af Labour,« lyder det i en video, som Ed Miliband har offentliggjort på Youtube.

Men der er to ting, der kommer i vejen for Milibands sympatitilkendegivelse.

For det første har Ed Miliband som tidligere Labour-leder aldrig selv formået at føre en politik, der gav partiet regeringsmagten - hvilket også var grunden til, at han måtte træde tilbage efter seneste valg. Og for det andet har Jeremy Corbyn blandt partimedlemmerne uden for parlamentet endnu langt større gennemslagskraft end både Owen Smith og Ed Miliband.

Det mener Edward Ashbee, professor og lektor i britisk politik ved Copenhagen Business School.

»For at være helt ærlig, så tror jeg ikke, at Ed Milibands budskab kommer til at få den store indflydelse på valget. Det er absolut ingen overraskelse, at han vælger at bakke op om Owen Smith, og Jeremy Corbyn er stadig helt overvældende klart vælgernes favorit,« forklarer Edward Ashbee.

Han forklarer, at partimedlemmerne uden for partiet nu vil have en leder, der er væsensforskellig ikke bare fra de Konservatives Theresa May, men også de tidligere ledere af partiet.

»Storbritannien blev et mere uligt land under Blair og Browns ledelse, og under Blair gik Storbritannien endda ind i Irak som allieret med George Bush. Nu vil medlemmerne have en politiker, der bryder med den politik, der er blevet ført; en, der kæmper for lighed, for at komme af med atomvåben, for at omfordele rigdommen, og det bliver Ed Miliband opfattet som for svag til at gøre. Han er for midtersøgende,« siger Edward Ashbee.

I stedet mener Edward Ashbee, at man må fæstne blikket på den britiske højesteretsafgørelse, der forleden gik imod Labours ledelse, NEC, og lod 130.000 nye medlemmer af partiet stemme med ved valget. Langt de fleste af dem er nemlig tilhængere af Corbyn, og det kan derfor sikre ham sejren. Nu forventes NEC at anke sagen.

»Hvad der kommer til at ske i retten, er vigtigere end hvad end Miliband har at sige. Og uanset om de 130.000 medlemmer ender med at stemme med eller ej, er Corbyn stadig storfavorit blandt medlemmerne,« vurderer Edward Ashbee.

Han advarer dog i samme åndedræt om, at urolighederne i partiet højst sandsynligt ikke ebber ud på den anden side af valget. Uanset hvem der ender med at vinde posten, illustrerer partiets krise afstanden mellem parlamentsmedlemmerne og de almindelige medlemmer uden for parlamentet, siger han.

»Uanset udfaldet af valget er der ikke nogen specielt høj sandsynlighed for, at de interne spændinger og konflikter kommer til at svinde ind. Hvis Corbyn vinder et genvalg, er der en god sandsynlighed for, at et markant antal parlamentsmedlemmer i Labour vil forsøge at forlade partilinjen på den ene eller anden måde - måske endda ved at forme et helt nyt parti,« vurderer professoren.