Dansker sad fast i fly i Istanbul hele natten: Det værste var gætterierne

Dansker gik igennem den blodige og smadrede lufthavn med sine børn, men havde intet fået at vide.

Artiklens øverste billede
Tre mænd gik til angreb på den internationale ankomsthal i Istanbuls Atatürk Lufthavn. Mindst 36 blev dræbt. Foto: Emrah Gurel/AP

Kort før kl. 23 lokal tid tirsdag landede det fly, som Lars Ole Skovgaard Jensen sad i, i Istanbuls Atatürk lufthavn.

Få timer forinden havde tre mænd åbnet ild i den internationale ankomsthal og efterfølgende udløst deres selvmordsbomber, men passagererne i flyet, der kom fra Hamborg, vidste intet.

Blandt dem var Lars Ole Skovgaard Jensen og hans to børn, som skulle mellemlande i Istanbul, før de kunne komme videre til Egypten, hvor ferien skulle holdes.

Flyet havde cirklet over lufthavnen i nogen tid, før det endelig landede, men passagerne måtte ikke forlade det.  Men ingen fortalte hvorfor.

»Jeg havde fået en sms fra min ekssvigermor, da vi landede. Hun spurgte, om vi var ok, og jeg svarede bare "ja", men tænkte at det ikke gav mening, at hun spurgte,« fortæller han.

Langsomt gik det dog på for de personer, der var i flyet, at der var sket noget. Nogle talte om eksplosion, men det var svært at komme på nettet, og informationerne kom derfor kun i brudstykker.

Og fra kabinepersonalet kom der ingenting.

»Ingen kunne svare på noget. Piloten blev ved med at sige, at vi skulle have tålmodighed. Og det var kun fordi, at nogle af os gik lidt til stewarderne, at vi fik en smule mere at vide, men de sagde også, at de ikke vidste noget,« beretter Lars Ole Skovgaard Jensen, som dog fik at vide, at alt personale tilsyneladende var flygtet fra lufthavnen.

Passagerne blev stadigt mere frustrerede; over tavsheden og af sult og varme. Vand kunne de få, men mad var der ikke noget af. Til sidst begyndte personalet at dele kager fra business class ud. 

»Der var dårlig stemning,« siger Lars Ole Skovgaard Jensen og fortsætter:

»Det værste er gætterierne, når man ikke ved noget som helst, de kunne kalde det en gaseksplosion, hvad som helst. Man var virkelig frustreret over, at der ingen information var.«

Først ved 3-4-tiden om morgenen kunne de forlade flyet.

»Vi blev bare læsset af flyveren og over i en bus, hvor vi blev kørt knap 50 meter, sat af, og skulle så igennem lufthavnen, hvor det hele var sprunget i luften.«

»Vi kunne se blod, skudhuller og sprængt glas.«

Lars Ole Skovgaard Jensen og hans børn sov sammen med en anden familie i indenrigsterminalen. 

Først omkring kl. 8 fandt de efter mange omveje nogle fra flyselskabet, som kunne hjælpe dem med flybilletten til Egypten.

»Der opstod tumult flere steder, og køerne blev ikke overholdt. Folk var frustrerede og havde ikke sovet.«

Først kl. 10 blev de indlogeret på et hotel, og i nat går turen videre til den endelige destination.

»Man må tage det med et smil, når man har børn,« siger Lars Ole Skovgaard Jensen.

Mindst 36 personer blev dræbt og 145 såret ved terrorangrebet, som man mener, at Islamisk Stat (IS) står bag.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.