Four more years: Islands præsident vil genvælges - for sjette gang

Olafur Ragnar Grimsson har allerede siddet som præsident i 20 år. Men han vil gerne lige sidde fire år mere.

Artiklens øverste billede
Islands præsident, Ólafur Ragnar Grimson, og hans hustru Dorrit Moussaieff.

Olafur Ragnar Grimsson er uundværlig for Island. Eller sådan føltes det i hvert fald, at han selv måtte tænke, da han mandag annoncerede for den islandske presse, at han stiller op som præsident. Igen. For sjette gang.

»Normalt får præsidenten ikke særligt kritiske spørgsmål. Men i dag gik journalisterne virkelig til ham på pressemødet. Der var flere, der spurgte ham, om det hele ikke bare handlede om, at hans ego kom i vejen, og at han følte sig uundværlig for Island,« fortæller den islandske journalist Sigrun Davidsdottir til Jyllands-Posten.

Den 72-årige politiker har siddet på præsident-embedet siden 1996 og havde egentlig allerede op til det seneste præsidentvalg for fire år siden bestemt sig for og informeret sin befolkning om, at det skulle være en andens tur til at besidde posten ved det forestående valg. Dengang var der bare 30.000 mennesker, der skrev under på, at Olafur Ragnar Grimsson skulle fortsætte, og det endte han så med at gøre, da han alligevel stillede op igen.

I januar 2016 bebudede præsidenten så igen sin afgang. Efter 20 år på posten måtte det være en anden, der skulle varetage opgaven, lød det i statsoverhovedets nytårstale. Men så kom Panama-lækagen, og omtrent 22.000 islændinge marcherede på gaden og forlangte den siddende statsminister fra magten. Sigmundur David Gunnlaugsson havde penge i skattely og trådte tilbage som statsminister kort tid efter.  

»Præsidenten begrundede sin beslutning med, at der er ulmende uro i Island, og at det muligvis vil blive svært for en helt ny præsident at skulle være med til at danne en ny koalitionsregering i efteråret. Men jeg tror nu, at det er de færreste, der ser det sådan,« siger Sigrun Davidsdottir.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Olafur Ragnar Grimssons beslutning om at lade sig genopstille til præsidentembedet mødte da også utilfredshed hos særligt ét parti i det islandske Altinget. Fra Piratpartiet, der i de seneste islandske meningsmålinger står til at blive Islands største parti ved næste valg, blev der med det samme reageret på sociale medier.

»Han er det længstsiddende statsoverhoved i Europa. Han har været præsident, siden før jeg lærte at læse. Og jeg er 26 år gammel nu. Det er det, der er problemet. Han har siddet så længe på magten, at den islandske befolkning ikke længere kan forestille sig at have andre præsidenter,« siger Ásta Gudrun Helgadottir, parlamentsmedlem for Piratpartiet, til Jyllands-Posten.

For det første burde ingen sidde ved magten så længe, mener den islandske politiker. Og for det andet er hun bange for, at Olafur Ragnar Grimsson er begyndt at fortolke sin præsidentrolle anderledes, end de fleste ville have det, siger hun.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Hun forklarer, at man som præsident af Island har begrænsede magtbeføjelser, idet den udøvende magt ligger hos regeringen. Men en præsident kan teknisk set vælge at udskrive folkeafstemning om en lov, som parlamentet har vedtaget – og det har Olafur Ragnar Grimsson som den eneste præsident i Islands historie gjort. To gange. For blot et par uger siden nægtede han desuden som den første præsident nogensinde i Island at opløse parlamentet, da statsminister Sigmundur David Gunnlaugson henvendte sig til ham med den forespørgsel.

»Grimsson har virkelig fået lov at forme, hvad det vil sige at være præsident i Island. Og udvidet de grænser, vi tidligere har kendt for den rolle,« forklarer Ásta Gudrun Helgadottir.

Sigrun Davidsdottir tror ikke på, at Olafur Grimsson er uundværlig, når en ny koalitionsregering skal dannes til efteråret. Godt nok er statsministeren gået af, men den siddende koalitionsregering har stadig et flertal i Altinget, forklarer hun. Og hun er ikke bekymret for, at en ny koalitionsregering ikke nok skal finde sammen efter et muligt nyvalg i efteråret.

»Men man siger jo tit, at folk begynder at se sig selv som uundværlige, når de har været længe ved magten. Om det også forholder sig sådan for ham, blev han i hvert fald spurgt om i diverse variationer i dag,« fortæller hun.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.