Tidligere PET-chef: Der er total sammenhæng mellem Paris og Bruxelles

»Jeg er eftersøgt overalt, ikke i sikkerhed noget sted. Hvis jeg venter længere, ender jeg i en celle ved siden af ham.«

Ordene skrev Ibrahim El Bakraoui angiveligt på sin computer, inden han bevægede sig ind i den internationale lufthavn i Bruxelles. Her sprang han sig selv og 12 mennesker i luften i et af de to terrorangreb, der lammede Europas hovedstad tirsdag. Imens begav hans lillebror Khalid El Bakraoui sig angiveligt mod metro-stationen Maelbeek i Bruxelles’ centrale EU-kvarter, hvor han dræbte 20 og sårede omkring 130 mennesker, også med en selvmordsbombe.

Den ”ham”, som Ibrahim El Bakraoui henviste til, er der nu flere medier, der spekulerer i kan have været Salah Abdeslam - en af gerningsmændene bag terrorangrebet i Paris. Få dage forinden blev han nemlig arresteret, efter belgiske myndigheder havde fundet hans fingeraftryk i en lejlighed, som Khalid El Bakraoui lejede. I samme lejlighed blev der fundet IS-flag, våben og bombeudløsere.

At der dermed synes at have været en direkte forbindelse mellem angriberne i Paris og dem i Bruxelles, er den tidligere operative chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen ikke i tvivl om:

»Jeg synes, at vi med de informationer nu har en total sammenhæng mellem angrebene,« siger han og understreger i øvrigt, at belgiske myndigheder efter anholdelsen af Abdeslam pegede på, at han måske planlagde flere angreb med andre mistænkte.

»Det er klart, at hvis der er medgerningsmænd eller folk i netværket på fri fod efter sådan en anholdelse, så er de i realiteten en tikkende bombe. Man ville selvfølgelig ønske, at man kunne fange dem alle på en gang, men den ideelle situation er ikke til stede i den verden, vi lever i,« forklarer den tidligere PET-chef.

Men hvis man er eftersøgt overalt - som Ibrahim El Bakraoui angiveligt har følt, at han var - hvordan slipper man så af sted med at træde ind på et så offentligt sted som Zaventem-lufthavnen med en kuffert fuld af sprængstoffer?

For det første var angrebet ikke så kompliceret, at det krævede lang tids planlægning, mener Hans Jørgen Bonnichsen. For det andet skal man ikke gøre meget ved sit udseende, før man er uigenkendelig for politiet og vidner, hvis man er eftersøgt. Og for det tredje eksisterer der en uvilje mod de belgiske myndigheder i det berygtede område, som både brødrene Bakraoui, Salah Abdeslam og flere erklærede jihadister har haft tilknytning til; Molenbeek.

»De her mennesker er rundet af et kvarter, der er karakteriseret af høj kriminalitet og social kontrol. Selv i min tid var det et kendt sted, og i dag er det et slags epicenter for radikalisering. Det er et meget problemfyldt område, og det gør det også enormt svært at føre politiforretning der. Man har nærmest brug for et SWAT-team for at komme ind,« fortæller Hans Jørgen Bonnichsen og henviser til de razziaer og anholdelser i området, der er endt i skudveksling.

Netop derfor er mange beboere i området heller ikke interesserede i at samarbejde med myndighederne, mener han.

»Herhjemme ville du meget ofte se, at i det øjeblik, det drejer sig om en alvorlig sag, så er folk mere velvillige til at levere informationer til politiet og myndigheder, men sådan forholder det sig altså ikke det kvarter,« vurderer Hans Jørgen Bonnichsen.

Efter anholdelsen af Salah Abdeslam besøgte CNN Molenbeek og fik flere borgere i tale. Her lød det blandt andet fra flere, at en af årsagerne til radikaliseringen i området var, at mange følte sig marginaliserede af regeringen og ordensmagten.

I februar vedtog den belgiske regering en antiterrorplan, der skulle optrevle de ekstremistiske miljøer i landet - og den belgiske indenrigsminister, Jan Jambon, udtalte dengang, ifølge Information, at han personligt ville »rydde op« i Molenbeek. Efter Abdeslams anholdelse gentog han det, da han snakkede om radikaliseringen i Molenbeek til CNN:

»Vi taler om tredje- og fjerde-generationsindvandrere. Unge mennesker, som er født i Belgien, hvis mor og far er født i Belgien, og stadig er de åbne over for den her slags budskaber. Det er ikke normalt. I USA er andengenerationsindvandreren præsident, men her er en fjerdegenerationsindvandreren hellig kriger. Det er virkeligt noget, vi vil arbejde på,« sagde han til CNN.

Netop fordi Molenbeek er så kompliceret et område, som det er, påpeger Hans Jørgen Bonnichsen også, at det er svært at overvåge de ekstremistiske miljøer. Her hersker en så professionaliseret kriminalitet, at det kan være svært at opspore bagmændene, der højst sandsynligt benytter sig af krypteret kommunikation og engangs-telefoner.

»For at politiet kan følge deres kommunikation, kræver det, at man ved, hvilke kommunikationsmidler, de bruger - og dem kan man jo skifte fra time til time. Man har også nogle uvirkelige forestillinger om, at politiet er i stand til at genkende folk i en enhver situation - men der skal næsten intet til, før man ikke kan genkende dem. Ændr lidt på din frisure, din påklædning, dit skæg, og så bliver det svært,« forklarer han.

Flere terrorforskere og eksperter har påpeget, at angrebene tirsdag har krævet længere tids planlægning, og derfor højst sandsynligt ikke er blevet koordineret efter Salah Abdeslams anholdelse. Men det er Hans Jørgen Bonnichsen ikke enig i.

»I det kvarter, hvor de har været, kræver det ikke lang tids planlægning at få fat i våbnene, eller at blive i stand til at skabe sprængstoffer. Det tager heller ikke lang tid at finde de steder, hvor man kan bevæge sig hen med de her sprængstoffer. Man kan til enhver tid jo bevæge sig ind i en folkemængde, der befinder sig i sådan et område, som en afgangshal og en metro. Det er et hurtigt gennemført angreb,« siger han.