Minister: Folk i Sachsen er blevet bildt ind, at de er bedre end andre

Har politiet i Sachsen større sympati for Pegida end den øvrige befolkning, spørger tysk minister.

Artiklens øverste billede
Den islamkritiske bevægelse Pegida har hver mandag gennem over ét år holdt demonstrationer i Dresden.

Politikere, debattører, og selv ministerpræsidenten har sagt det: Der er et racismeproblem i den tyske delstat Sachsen.

Men forleden tog delstatens viceministerpræsident og økonomiminister Martin Dulig fra SPD skridtet videre og anklagede indirekte politiet for at være mere højredrejet end andre.

»Jeg spørger mig selv, om sympatien for Pegida og AfD (Alternative für Deutschland, red.) er større inden for det sachsiske politi end hos gennemsnittet,« sagde han i et længere interview med ugeavisen Die Zeit.

Sachsen er stedet, hvor den islamkritiske bevægelse Pegida opstod og har størst opbakning. Det er her, der er flest tilfælde af overfald mod udlændinge og angreb mod flygtningeboliger, og det var også, at her det nationalsocialistiske parti NPD i sin tid fik pladser i landdagen.

Partiet er siden røget ud af landdagen, men i stedet var det det indvandringskritisk AfD, som efterfølgende indtog delstatsparlamentet.

Sachsen tiltrak sig senest negative overskrifter i slutningen af februar efter to episoder i byerne Clausnitz og Bautzen.

I Bautzen jublede en folkemængde, da et planlagt asylcenter blev stukket i brand, og i Clausnitz forsøgte op mod 100 personer at spærre vejen for, at en gruppe asylansøgere kunne flytte ind i et hjem.

Viceministerpræsident og økonomiminister i Sachsen Martin Dulig (SPD).

Da bussen efter to en halv time nåede helt hen til bygningen, var flere af asylansøgerne så bange, at de ikke turde at stå af, og videooptagelser viste, at nogle betjente måtte bruge mere end deres overtagelsesevner for at få dem ud.

Politiet blev efterfølgende kritiseret for at bruge vold, men man forsvarede sig med, at man blot gjorde, hvad man kunne for at bringe asylansøgerne i sikkerhed. Samtidig lød det, at én af buspassagererne opførte sig så provokerende over for menneskemængden, at man måtte fjerne ham med magt for at få kontrol over situationen.

På et pressemøde erkendte politichefen i Chemnitz, Uwe Reissmann, at man havde svært ved at kontrollere situationen, og at man havde fejlbedømt, hvor mange betjente, der skulle bruges.

Af samme årsag havde man ikke været i stand til at fjerne de personer, som spærrede vejen.

Men ifølge Martin Dulig handler det altså om mere end dårlig bemanding.

»Vi har ikke kun et kvantitativt problem i politiet, men også et kvalitativt. Selvfølgelig: Vores betjente er ved at nå grænsen for ydeevne, de arbejder meget, og vi må give dem den respekt, som de fortjener (...) Men nogle gange har jeg det indtryk, at der findes et stort efterslæb inden for politiet, når det gælder den interkulturelle kompetence og ledelseskulturen.«

Mandag gik ministerpræsidenten, Stanislaw Tillich (CDU), på talerstolen i landdagen og erkendte, at delstaten skiller sig negativt ud.

»Ja, det er rigtigt: Sachsen har et problem med højreekstremisme, og det er større end mange - og ærlig talt: også jeg - har villet indrømme,« sagde han og tilføjede, at man nu vil gøre noget ved det, bl.a. ved at afsætte flere midler til politiet.

Ved samme lejlighed understregede formanden for CDU-fraktionen i Sachsens landdag, Frank Kupfer, at han er stolt af Sachsen, og at han ikke vil høre noget ondt for det. Men lige præcis denne overdrevne Sachsen-stolthed bør man være varsom med, mener Martin Dulig.

»Folk i Sachsen er i årevis blevet bildt ind, at de er bedre end andre, at de ikke behøver at engagere sig politisk, at CDU ordner alt for dem. Denne form for Sachsen-chauvinisme har bidraget til, at vi har disse problemer,« siger han til Die Zeit.

Sachsens indenrigsminister Markus Ulbig (CDU) afviser, at politiet skulle være højredrejet.

»Jeg kan overhovedet ikke forstå denne beskyldning,« siger han til mdr.de.

Frank Kupfer undrer sig over, at økonomiministeren har tid til at blande sig i en debat om politiet og siger til mrd.de, at politiet gør et godt stykke arbejde, om end han godt kunne ønske sig, at ordensmagten til tider greb hårdere ind.

»Men når det en gang i mellem sker, så er der straks et ramaskrig.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.