Skandinavernes gæstfrihed har en grænse
Tusindvis af asylansøgere kommer til de nordiske lande. Det har gjort noget ved skandinaverne, siger forskere.
Indbyggerne i de skandinaviske lande bliver stadig mere kritiske over for at tage imod flygtninge og migranter.
Det siger forskere i Sverige, Finland, Norge og Danmark.
- Der var en bølge af sympati, som så ud til at komme fra billedet af den lille døde dreng på en tyrkisk strand. Da virkede det til, at der var stor opbakning til at hjælpe. Men det ser ud til, at folkestemningen har vendt nu, siger Anne Britt Djuve, forskningschef på instituttet Fafo i Norge.
- Der er bekymring for det store antal flygtninge, der kommer til Norge. Der er større opbakning til at begrænse det.
I Finland siger den socialdemokratiske parlamentariker og tidligere generaldirektør for forskningsinstituttet Vatt, Juhana Vartiainen, at en del af befolkningen er blevet "meget bange og overrasket".
- Vi har ikke før oplevet store indvandringsbølger som Sverige og Danmark. På en måde bliver vi som resten af Norden, siger han.
Lars Hovbakke Sørensen, historiker og ekstern lektor på Københavns Universitet, er enig. Folkestemningen i Danmark har ikke ændret sig særlig meget. Skepsis mod at modtage indvandrere og flygtninge har været udbredt i mange år, siger han.
- Det er mere folkestemningen i de andre nordiske lande, som på grund af flygtninge- og migrantstrømmen i de seneste måneder er kommet til at ligne den stemning, som i flere årtier har eksisteret i Danmark.
Sverige har i årevis ført en mere indvandrervenlig politik end Danmark, men her sker der også noget.
Joakim Ruist, migrationsforsker ved Handelshøjskolen i Göteborg, mener, at folk har fået øjnene op for, hvor store behov der faktisk er, og på nogle områder er holdningen ifølge Ruist blevet mere "generøs".
- Men samtidig er tilstrømningen øget så meget, at mange er gået fra at mene, at vi kunne tage imod flere, til nu at mene, at vi skal tage færre. I den henseende er opinionen blevet negativ, siger han.
Ritzau har i samarbejde med de andre store nordiske nyhedsbureauer, TT i Sverige, NTB i Norge og FNB i Finland talt med forskerne.
/ritzau/