DMI: Mindre CO2-udledning kan ikke påvirke temperaturen på kort sigt

Uanset hvor meget vi begrænser CO2-udslippet i løbet af de næste årtier, vil der i den kommende tid være klimaforandringer at spore.

De drivhusgasser, som vil være at finde i atmosfæren i de næste år, er nemlig gasser, vi for længst har udledt. Og derfor vil vi først mærke konsekvenserne af de nuværende udledninger i årene efter 2050.

Det siger DMI's forskningsleder Jens Hesselbjerg Christensen, som på DMI's hjemmeside forsøger at forklare, hvilken fremtid vi og resten af livet på Jorden har i vente.

»De klimaforandringer, vi kommer til at se frem mod 2050, er effekten af den CO2, der er udledt frem til i dag. Derfor vil der ikke være den store forskel i temperaturen at spore i 2050, uanset om vi begrænser udledningerne kraftigt her og nu. Forklaringen skal findes i, at den CO2, vi udleder, bliver i atmosfæren i mange hundrede år,« siger han.

Men uanset hvordan klimaet kommer til at ændre sig i de næste 30-50 år, står det klart, at menneskets handlinger nu kommer til at påvirke klimaet efter år 2050 i endnu højere grad end hidtil. Hvordan denne påvirkning vil ske, kommer an på bl.a. udfaldet af klimatopmødet i Paris.

»Efter 2050 tager de forskellige mulige scenarier fart, og forskellen på, om vi handler nu, bliver meget markant. Det er helt evident, at hvis vi ikke gør noget nu, så vil fremtidige generationer umuligt kunne rette op på vores synder,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Tidligere i år målte Nasa mængden af CO2 i atmosfæren for første gang i millioner af år til over 400 ppm (parts per million). Sidste gang koncentrationen var så stor, var for 3-5 millioner år siden, da verden var langt varmere, vådere og mere voldsom end i dag.

På trods af, at Jorden i løbet af de seneste mange hundredetusindvis af år har oplevet istider og skiftende klima, har CO2-niveauet i 650.000 år alligevel aldrig været over 300 ppm.

Men siden industrialiseringen, og især i tiden siden 1980, er koncentrationen steget voldsomt - og hastigheden, CO2-niveauet stiger med, bekymrer forskerne.

»Det er alarmerende, så hurtigt stigningen er sket set over de seneste fem årtier, og det er især alarmerende, når vi ved, at CO2 forbliver i atmosfæren i hundredevis eller tusindvis af år. Dette bør virkelig få os til at tænke over vores tiltag for at begrænse klimaforandringerne. Disse klimaforandringer er en trussel mod livet på Jorden, og vi har ikke længere råd til at lade stå til,« sagde forskeren Erika Podest fra Nasas afdeling for kulstof og vandkredsløb i forbindelse med 400 ppm-overskridelsen.

Forskere over en bred kam er enige om, at klimaet ændrer sig, og at mennesket spiller en rolle - større eller mindre - i det. Prognoserne tyder bl.a. på, at havisen i Arktis vil smelte, at temperaturen globalt set vil stige, samt at havniveauet vil stige.

Det ændrede klima vil betyde, at der kommer mere voldsomme naturkatastrofer som tsunamier, orkaner, stormfloder, hedebølger og tørkeperioder. Desuden vil havene blive forsurede, fordi de absorberer en stor del af den udledte CO2 og danner mere og mere kulsyre.

Hvilken indflydelse disse ændringer får på dyre- og planteliv er usikre, men forskerne er enige om, at det i én eller anden udstrækning vil komme til at gøre skade, når temperaturen og CO2-niveauet i havene ændrer sig så hurtigt, som det nu er tilfældet.

Nedenfor kan du se en grafik lavet af Nasa, som viser temperaturstigningerne på Jorden fra år 1884 til 2013.