Rapport: Verdens rigeste sviner allermest - de fattigste betaler prisen
»Klimatopmødet skal være begyndelsen på en ny verdensøkonomi til gavn for alle - ikke kun for de rigeste,« lyder det fra organisationen Oxfam.
Hører man til blandt verdens fattigste, fører man sandsynligvis ikke en livsstil, der betyder alverden for verdens udledning af drivhusgassen CO2. Alligevel er man blandt dem, som i højeste grad får klimaforandringerne - i form af bl.a. tørkeperioder, flere naturkatastrofer og stigende vandstand - at føle.
En rapport, som organisationen Oxfam onsdag har offentliggjort, viser, at de 3,5 mia. fattigste mennesker i verden kun står for en tiendedel af CO2-udslippet. De 10 pct. rigeste, derimod, udleder halvdelen af verdens CO2.
Oxfam, som arbejder for at bekæmpe fattigdom og ulighed, påpeger med rapporten den enorme ulighed, der er, når man taler om konsekvenserne af klimaforandringerne. F.eks. konkluderer rapporten, at en person fra verdens rigeste 1 pct. i gennemsnit udleder 175 gange så meget CO2 som en person fra den fattigste tiendedel.
»Klimaforandringerne og økonomisk ulighed er tæt forbundne, og sammen udgør de en af det 21. århundredes største udfordringer. Klimatopmødet i Paris skal være begyndelsen på en ny verdensøkonomi til gavn for alle - ikke kun for de rigeste,« siger Tim Gore, Oxfams chef på fødevare- og klimaområdet.
I rapporten påpeger Oxfam, at selv amerikanere med indkomster under gennemsnittet med deres forbrug udleder langt mere CO2 end de rigeste indere. Samtidig er indbyggerne i lande som USA mere rustede til at modstå klimaforandringerne: De har bedre huse, er bedre sikret mod vandmangel, og de er ikke så udsatte når det gælder smitsomme sygdomme.
Tim Gore vurderer på den baggrund, at det er de rigeste nationers lod at gå forrest i klimakampen.
»Enhver aftale må holde håbet om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader i live, og der skal gives langt større summer for at hjælpe de fattige lande med at tilpasse sig et ændret klima,« siger han.
Oxfam er kommet frem til sine konklusioner ved at sammenligne livstidsforbruget hos borgere i forskellige lande over hele verden. Rapporten baserer sig på tal, der viser, at erhvervslivets såvel som privates forbrug - altså ting som forbrug af olie og gas, bil- og flyrejser, indtag af kød, køb af materielle goder osv. - tegner sig for 64 pct. af verdens udledning af CO2. De resterende 36 pct. tegner diverse landes regeringer sig for.
Af de sammenlignede lande er de amerikanske forbrugere dem, der sviner allermest.
Forhandlingerne ved klimatopmødet COP21 i Paris blev åbnet tirsdag og fortsætter i 11 dage. Målet er, at verdenslederne skal blive enige om tiltag, der begrænser den globale opvarmning til to grader i forhold til før industrialiseringen.
Middelvandstanden i havene omkring Danmark vil ifølge DMI i løbet af dette århundrede formentlig stige mellem 30 og 60 centimeter. Det kan dog stige med helt op til 1,2 meter, hvis CO2-udslippet ikke bliver bremset.
Rapporten i sin helhed kan læses her.