I Schweiz har man løst "det tyske problem"
Tysklands kansler, Angela Merkel, hylder den schweiziske løsning på et voksende tysk asylproblem.
29.000.
Så mange asylansøgere kan Schweiz ifølge udlændingemyndighederne forvente, inden året er omme.
Der er tale om en stigning på lidt over 5.000 i forhold til 2014, men ser man på andelen af asylansøgere i Europa, ender 3,8 pct. af dem i Schweiz, hvilket er den laveste andel siden 2000, da man begyndte at lave statistik på området.
Det skriver den schweiziske avis Tagesanzeiger.
Og mens nabolandene Tyskland og Østrig fra 2013 til 2014 oplevede stigninger i antallet af asylansøgere på henholdsvis 58 og 60 pct., lå stigningen i samme periode i Schweiz på 11 pct.
Således tyder noget på, at den nuværende flygtningestrøm fra Grækenland og op igennem Europa delvist går uden om Schweiz.
Schweiz' udlændingestyrelse, Staatssekretariat für Migration (SEM), skriver i sin asylstatistik for august i år:
"Migrationsruten Tyrkiet-Grækenland-Balkan har tydeligvis opnået større betydning i 2015 og er den vigtigste flugtvej mod Vesteuropa. Dog er Schweiz ikke det primære mål for migranter på denne rute. Sammenlignet med Europa som helhed fortsætter stigningen i antallet af asylansøgere i Schweiz med at udvikle sig moderat. For vores land er søvejen over det centrale Middelhavet til Italien fortsat af central betydning."
Det forklarer bl.a., hvorfor langt den største gruppe asylansøgere, som kommer til Schweiz, stammer fra Eritrea, som oftest tager ruten over Italien.
Samtidig har Grækenland-ruten i de seneste måneder oplevet et pres, der nu overstiger det i Italien.
Men Schweiz har også formået at gøre noget ved det problem, som de tyske myndigheder nu forsøger at håndtere. Nemlig det faktum, at den næststørste gruppe asylansøgere efter syrere i Tyskland udgøres af personer fra Vestbalkan, der hverken flygter fra krig eller diktaturer, men for at få et bedre liv.
Kun en brøkdel af dem får faktisk asyl, men lange sagsbehandlingstider betyder, at de kan opholde sig i Tyskland i månedsvis på statens regning.
Sidste år valgte man derfor at udpege Bosnien-Herzegovina, Makedonien og Serbien som såkaldte sikre oprindelseslande, hvorfor asylansøgere herfra ikke har krav på asyl. I en ny lovpakke lægger den tyske regering op til at gøre det samme med Kosovo, Albanien og Montenegro, men det ændrer ikke på, at sagerne skal behandles.
I Schweiz har man for længst afgjort, at alle Balkan-landene er sikre stater, som man trygt kan sende folk tilbage til. Og i 2012 indførte man tillige en 48-timersregel, som betyder, at asylsager for personer fra disse lande, skal afgøres inden for 48 timer. I langt de fleste tilfælde sendes de hjem.
Det har haft en afskrækkende effekt, og antallet af asylansøgere fra Balkan er raslet ned.
Samtidig er der en økonomisk gevinst til dem, der fra begyndelsen erklærer sig villige til at rejse hjem. De kan få omkring 13.500 kr. i kontanter med tilbage eller kapital til at starte en virksomhed op i hjemlandet.
Derfor er tyske politikere begyndt se mod Schweiz, som har fået flere tyske besøg i den senere tid. Sidste uge var kansler Angela Merkel i nabostaten, hvor hun hyldede schweizernes håndtering af asylansøgere - både når det gælder den hurtige sagsbehandling, men også fordi Schweiz foretager en centralt styret fordeling af asylansøgere til landets kantoner.
"Det schweiziske forløb kunne være forbillede for en hurtigere tysk asylbehandling," lød det fra kansleren.
I Schweiz agter man nu at gå skridtet videre og i en planlagt asylreform vil man have afgjort 60 pct. af alle asylsager inden for 140 dage - inklusiv eventuel tvungen hjemrejse.