40.000 migranter skal fordeles på tværs af EU

Bruxelles

Stemningen var på frysepunktet. Vrede ord og fornærmelser føg igennem luften.

Et topmøde mellem EU’s stats- og regeringschefer førte sent torsdag til ophedet diskussion, som blev ved indtil næsten 03 om natten, før der endelig blev indgået et kompromis.

Det sprængfarlige emne var tvungne migrantkvoter, som et flertal af lande er imod, men er kommet på bordet, efter det stærkt voksende pres, som Europa oplever mod sine grænser. Alene i år er antallet af ulovlig migration vokset med 149 pct., og tallet er stigende.

Den tyske kansler Angela Merkel konstaterede bagefter, at »med migrationsspørgsmålet står vi over for den største udfordring for EU, som jeg har set i min regeringstid.«

Kompromisset efter mere end seks timer diskussion er en frivillig fordeling over de næste to år af 40.000 flygtninge fra Grækenland og Italien, der har været under særlig stort pres. Det skal alle lande - dog ikke Danmark og Storbritannien, som begge har en undtagelse - blive enige om inden udgangen af juli, hvilket reelt udskyder den sværeste del af diskussionen.

Oven i det skal landene også tage imod samlet 20.000 kvoteflygtninge til genbosættelse fra FN-lejre uden for EU

Det var reelt også det, der var lagt op til inden mødet, men det udviklede sig til en ophedet skænderi, fordi især Italien frygtede, at en løs tilkendegivelse om opbakning ville blive udnyttet af en række lande til at slippe udenom at tage imod deres andel.

»Hvis I ikke bakker op om 40.000 (asylansøgere), er i ikke værdige til at kalde jer selv europæere,« skændte Italiens regeringschef Matteo Renzi ifølge Reuters, der citerede en kilde ved mødet: »Hvis det her er jeres ide om Europa, kan I beholde det. Enten er der solidaritet eller spild ikke min tid.«

Det provokerede andre lande. Det er en kendt sag, at Italien ikke følger de fælles Dublin-regler om systematisk at tage fingeraftryk af alle migranter, når de ankommer. Derfor rejser mange videre til andre EU-lande, hvilket kan kaldes en ukontrolleret omfordeling.

Den litauiske præsident Dalia Grybauskaite skød tilbage og sagde, at andre lande ikke skal feje op efter Italiens fejl, fortæller en anden kilde ved mødet til Jyllands-Posten. Kritikken fik nogen i rummet til at spørgende at hviske, hvem der har lyst til at bo i Litauen alligevel.

Samtidig var særligt Ungarn, men også Bulgarien irriteret over, at omfordelingen kun skal lette presset på Grækenland og Italien.

I den seneste tid har der været en ny stor tilstrømning via den vestbalkanske rute, hvilket nu gør tilstrømningen til Ungarn større end til Italien.

Normalt ville den dårlige stemning være blevet glattet ud af formand for EU-Kommissionen Jean-Claude Juncker og EU-præsident Donald Tusk, men de var også uenige.

Tusk skældte ud over, at Junckers udspil om tvungne kvoter splittede mere end det hjalp med at løse et stort problem, fordi det gik længere end medlemslandene på forhånd havde gjort klart, at de kunne blive enige om.

Men Juncker holdt fast på sit udspil om tvungne kvoter. På et pressemøde bagefter gjorde han opmærksom på, at omfordeling af 40.000 asylansøgere er et beskedent udspil, og kaldte diskussionen en understregning af, at Europa ikke altid kan leve op til de mål, som det udtrykker til resten af verden.

»Vi trækker ikke den tekst tilbage. Jeg er helt overbevist om, at medlemslandene vil være i stand til at føre denne beskedne ambition ud i livet,« sagde han.

»Men det vigtigste er, at vi er enige om at fordele 60.000,« fortsatte han og gav Tusk et krus for at understrege styrken i deres samarbejde.

Utilfredsheden i den bulgarske og ungarske lejr blev, der også fundet en løsning på. De to lande fik begge et løfte om, at de vil blive mere eller mindre fri fra den frivillige fordeling.

Det gik langt lettere for EU’s ledere med at blive enige om at øge indsatsen for at sende afviste asylansøgere retur. I dag sker det kun med ca. en tredjedel, fordi samarbejdet med deres oprindelseslande er for dårligt. Derfor vil EU i fremtiden bruge bistandsmidler – eller truslen om at fjerne bistand - til at lægge pres på de pågældende lande. Samtidig skal der oprettes hotspots, hvor lande som Italien får hjælp til at registrere og tage fingeraftryk fra migranter, så dette heller ikke længere giver anledning til sammenstød.

»Hvis regler ikke respekteres af alle, vil Schengen være i risici,« konstaterede Donald Tusk, hvilket var en tydelig henvisning til de sammenstød, der den seneste uge er fundet sted mellem Italien og Frankrig og mellem Østrig og Ungarn om at registrere migranter.

Mange lande er allerede af den opfattelse af Dublin-reglerne er brudt mere eller mindre sammen, fordi de åbne grænser gør det lettere for flygtninge at tage til det land, de helst vil.

Spændingerne ligger dog stadig lige under overfladen. Mange lande frygter, at Juncker vil forsøge at gøre omfordeling til en standard-mekanisme, hver gang et land er under pres.

På pressemødet fastholdt han, at kommissionen i slutningen af året vil fremlægge et udspil netop med det formål, men det skænderi behøver EU-landene ikke bekymre sig om før til december.