Tyskland genindsætter 100 Leopard-kampvogne
Tyskland styrker sine panserbataljoner efter den seneste tids spændinger med Rusland.
Den tyske hær skal have flere kampvogne i form af den tyskproducerede Leopard 2-kampvogn, som også den danske hær benytter.
I alt skal 100 kampvogne genindsættes i tjeneste over de kommende år til en pris på omkring 160 mio. kr., skriver både britiske BBC og tyske Der Spiegel.
I alt vil tyskerne opnormere antallet af kampvogne i deres militær fra 225 til 328, så alle seks panserbataljoner i den tyske hær kan blive fuldt udrustet med de 44 kampvogne hver, som de egentlig skal have.
Derudover vil tyskerne gerne have 56 uddannelseskøretøjer og otte hos materieltjenesten.
Ifølge BBC vil de 100 kampvogne blive købt tilbage fra den tyske forsvarsindustri, der har opbevaret dem, siden de blev afskaffet som en følge af nedskæringer efter den kolde krig.
Detaljerne i tilbagekøbsaftalen er ikke kendt.
En talsmand for det tyske forsvarsministerium har dog bekræftet tilbagekøbet.
Ifølge talmanden, Jens Flosdorff, skal anskaffelsen af kampvognene ses som et led i bestræbelserne på, at den tyske hær kan indsætte tropper med det rette udstyr det rigtige sted på kort tid.
"Dette kan kun blive opnået, hvis ikke udstyret først skal flyttes rundt gennem landet," siger Jens Flosdorff ifølge BBC.
Tilbagekøbet skal ses i lyset af den seneste tids spændinger mellem Nato og Rusland, der for et stykke tid siden fik forsvarsministrene i Nato til at beslutte, at størrelsen på forsvarsalliancens hurtige reaktionsstyrke skal mere end fordobles.
Der kommer dog til at gå nogle år, inden Tyskland er oppe på den fulde styrke med 328 kampvogne, idet moderniseringen af de 100 udrangerede kampvogne først begynder i 2017.
Så sent som i går tog de nordiske regeringer også skridt som følge af Ruslands handlinger i især Ukraine det seneste års tid, da forsvarsministrene fra Danmark, Norge, Sverige og Finland samt udenrigsministeren fra Island skrev en fælles kronik i flere nordiske aviser, herunder Jyllands-Posten.
Her forsikrede de om solidaritet mellem de nordiske lande og et øget forsvarssamarbejde, der blandt andet skal gå ud på flere fælles øvelser og øget videns- og efterretningsdeling.
I Norden er Danmark, Norge og Island medlemmer af Nato, mens Sverige og Finland står uden for.
Der er endnu ikke kommet russiske reaktioner på hverken de nordiske regeringers udmelding eller tyskernes beslutning om at opruste deres panserbataljoner.