Fællesnordisk forsvarsudmelding kan være optakt til finsk og svensk Nato-medlemskab

Fredag kom forsvarsministrene fra Danmark, Norge, Sverige, Finland samt udenrigsministeren fra Island med en fælles udmelding i flere nordiske aviser, herunder Jyllands-Posten.

I udmeldingen proklamerede de politiske ledere, at det nordiske forsvarssamarbejde vil blive optrappet med bl.a. flere øvelser og øget vidensdeling mellem de fem nordiske lande.

Ministrene fra de fem lande lagde ikke skjul på, at udmeldingen og nyheden om det øgede forsvarssamarbejde skal ses i lyset af Ruslands handlinger og retorik det seneste års tid - hvor russerne bl.a. har annekteret den tidligere ukrainske halvø Krim, beskyldes for at destabilisere det østlige Ukraine og har været meget nærgående med militære flyvninger tæt ved vestlige landes grænser, herunder både Danmark og Norge.

De tre vestligst beliggende nordiske lande, Danmark, Norge og Island, er alle medlemmer af Nato og har været det siden den vestlige forsvarsalliances grundlæggelse i 1949. Men Sverige og Finland, der ligger tættest på Rusland, er ikke medlemmer af alliancen, og spørgsmålet er således, om den øgede spænding med Rusland og gårsdagens udmelding kan blive startskuddet til de to landes optagelse i Nato.

Flere eksperter mener, at det kan blive tilfældet.

Lars Hovbakke Sørensen, der er historiker med speciale i nordiske forhold og ekstern lektor og ph.d. ved Københavns Universitet, mener, at især Sverige inden for en overskuelig årrække kan være på vej til Nato-medlemskab.

"I Sverige er debatten om Nato-medlemskab forholdsvis livlig, og befolkningen er delt i nogenlunde lige store lejre for og imod medlemskab. Det kan godt være begyndelsen til en mere aktivistisk udenrigspolitik fra Sveriges side og et større samarbejde med vestlige lande. Man er ved at flytte sig fra den alliancefri linje, man har haft i over 200 år, og et svensk Nato-medlemskab er noget, der godt kunne blive aktuelt inden for relativt få år," siger Lars Hovbakke Sørensen til Jyllands-Posten.

Når det gælder Finland kan tidhorisonten vise sig at være lidt længere, vurderer han:

"I Finland er der et større befolkningsflertal imod Nato-medlemskab, end der er i Sverige. Også flertallet af de politiske partier er imod. Men jeg vil ikke sige, at det aldrig kunne ske."

Ifølge den norske forsvarsekspert Janne Haaland Matlary, der sidder i den norske forsvarsministers ekspertudvalg, kan udmeldingen fra de fem nordiske lande ses som et forsøg på at knytte Finland og Sverige så tæt på Nato som muligt, uden at de er deciderede medlemmer. Men det kan de blive, mener hun:

"Finland og Sverige har vedtaget at holde Nato-standarder på deres øvelser, hvilket indebærer et skridt på vejen mod Nato. Der er i dag ikke et politisk grundlag for, at de går ind i Nato, dertil er opinionen ikke "skræmt" nok, og det vil kræve folkesafstemninger. Men det, der sker nu, ligner alligevel en forberedelse til medlemskab," siger Janne Maaland Matlary til den norske avis Aftenposten.

Ifølge Lars Hovbakke Sørensen skal baggrunden for, at Sverige og Finland ikke er medlemmer af Nato findes i de to landes historie.

"Finland grænser op til Rusland, og på grund af den geografiske beliggenhed har man i landet en lang tradition for ikke at provokere Rusland. Det var reelt underlagt Rusland indtil 1917, og under hele den kold krig var Finland underlagt en traktat med Rusland med formuleringer om tæt politisk samarbejde med Rusland. Så grundlaget for finsk udenrigspolitik har været et balanceforhold med Rusland."

"For Sveriges vedkommende har det handlet om at føre en alliancefri politik i fredstid og en neutralitetspolitik i krigstid. Det har været en tradition siden 1814, hvor Sverige senest var i krig, hvis man ser bort fra deltagelse i nogle FN-missioner. Grunden til, at man har holdt fast i den politik så længe, er, at den har fungeret. Kombinationen af en alliancefri politik og et stærkt militær er lykkedes med at holde Sverige uden for krige i Europa, og derfor har der været stor opbakning til den politik. Det seneste års tids udvikling med Rusland har dog gjort, at der er kommet en helt ny diskussion om det i Sverige," siger Lars Hovbakke Sørensen.

Han peger på, at de offentlige debatter i de nordiske lande påvirker hinanden, således at et eventuelt svensk Nato-medlemskab vil øge den finske debat om medlemsskab og kan være med til at påvirke landets endelige beslutning.

"Svensk Nato-medlemskab vil i sig selv være et argument for finsk medlemsskab," siger Lars Hovbakke Sørensen.