Fransk leder forudser 10.000 europæiske jihadister i år

Premierminister forudser, at 10.000 europæere vil være rejst til Mellemøsten som jihadister inden for et år.

Inden året er omme, kan op mod 10.000 europæere have tilsluttet sig jihadisternes krig i Syrien og Irak, advarer den franske premierminister Manuel Valls.

Det ville i givet fald være en tredobling af de nuværende tal.

- Der er 3000 europæere i Irak og Syrien i dag. Hvis man laver en fremskrivning for de kommende måneder, kan der være 5000 før sommer, og 10.000 inden året er omme, siger Valls til den franske tv-station iTele.

Han tilføjer, at 1400 franskmænd allerede har været i konfliktzonerne, er vendt hjem eller overvejer at tage af sted.

- Der har allerede været knap 90 franskmænd, som døde med et våben i deres hånd, mens de kæmpede mod vores værdier, siger Manuel Valls.

I sidste måned beslaglagde Frankrig passet fra seks statsborgere og forbød flere end 40 personer at rejse til de to lande for at tilslutte sig IS.

- Vi står over for et særligt højt trusselsniveau i Frankrig, Europa og i andre lande, siger Manuel Valls.

Nye tal fra Storbritannien viser ifølge avisen The Sunday Telegraph, at omkring 320 "farlige" jihadister er vendt tilbage til landet. Det viser lækkede tal fra indenrigsministeriet i London.

Omkring 700 briter er rejst til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat.

Tidligere søndag kom det frem, at myndighederne i Australien har forhindret to teenagere i at forlade landet af frygt for, at de ville rejse til Mellemøsten og slutte sig til en jihadistgruppe.

Søndag gennemførte den USA-lede koalition 13 luftangreb i Syrien og Irak, lyder det fra koalitionen.

/ritzau/AFP

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.