Russerne er rykket ind – men der bliver næppe krig lige nu

Ifølge militære kilder befandt der sig i lørdag 6.000-8.000 soldater uden flag og rangmærker på uniformerne på Krim. De er sandsynligvis russiske.

Det er derfor næppe længere et spørgsmål om, hvorvidt russerne rykker ind på Krim eller ej. Det er et spørgsmål om, hvad de vil – og hvad resten af verden siger til det.

De fleste danske militærobservatører tror dog ikke, at der bliver krig på Krim – i hvert fald ikke lige nu. Til gengæld er der næppe nogen tvivl om, at russerne har fat i den lange ende, lyder vurderingen:

»Dette udstiller Vestens magtesløshed,« mener Peter Kim Laustsen, fungerende chef for Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet.

»Hvis man skulle have undgået det, vi nu ser, skulle Vesten og Nato for længst have sendt fredsbevarende styrker til Ukraine. Nu gør Rusland det, som de vil; nemlig at beskytte deres egne interesser og interesserne for det russiske flertal på Krim. Det kan føre til en større konfrontation, som ingen har interesse i. Jeg tror derfor, at Nato og EU vil reagere med tilbageholdenhed.«

Ukraines svar

Danmarks tidligere forsvarsattaché i Ukraine, Claus Mathiesen, er heller ikke i tvivl om, at russerne i første omgang vil have stort set frit spil på Krim:

»Jeg tror, at Rusland relativt uforstyrret vil kunne sætte sine styrker ind på Krim. Men hvis man vælger at fortsætte herfra, vil styret i Kiev formentlig se sig foranlediget til at gribe ind,« mener Claus Mathiesen, der de seneste dage er blevet lidt mere bekymret for, om det hele kan ende med en egentlig krig.

»Der foregår således ting i en af de store byer i det østlige Ukraine, i Kharkiv, hvor en stor folkemængde lørdag stormede distriktsadministrationen med slagord som på Krim om, at Kharkiv og Rusland står sammen. Den slags kan godt anspore til en større militærindsats.«

»Men en ting er at sætte sig på Krim, hvor russerne formentlig vil blive modtaget med åbne arme af mange, noget andet er at gå ind på det ukrainske hovedland,« lyder advarslen fra Claus Mathiesen.

Efter at Krims nyudnævnte premierminister Sergej Aksjonov lørdag bad Rusland om hjælp, fik den russiske præsident Vladimir Putin i går det russiske parlament, Dumaens, godkendelse til at sende flere soldater til Krim.

Grønt lys for militærindsats

»Det er muligt i denne situation at sende et ”begrænset kontingent” af soldater til Krim,« sagde formanden for parlamentets overhus, Valentina Matvijenko, få timer inden, at Overhuset sagde god for at sende militære styrker til nabolandet.

I løbet af lørdagen beskyldte Ukraine flere gange Rusland for allerede at have sendt tusindvis af ekstra soldater til Krim. Samtidig blev Ukraines militær sat i højeste alarmberedskab, mens Vitalij Klitsjko, én af de sejrende oppositionsledere fra Kiev, opfordrede til „generel mobilisering“ af de 150.000 ukrainske soldater. Skibe fra den ukrainske kystvagt forlod deres baser – øjensynligt for ikke at blive beslaglagt af russerne, skrev nyhedsbureauet Interfax.

Selv om stort set hele den vestlige verden inklusive USA, Nato og EU har fordømt Ruslands handlinger, kan Peter Kim Laustsen hos Forsvarsakademiet imidlertid godt forstå reaktionen både fra Rusland og fra de russisktalende ukrainere:

»Hvis jeg var russisktalende ukrainer ville jeg heller ikke bare se på, hvad der er sket. Kiev kontrolleres i dag af kræfter, der er vendt mod Vesten. De har afsat præsidenten på ulovlig vis. Så hvis jeg var russisk orienteret, ville jeg også vende mig mod Rusland og bede om hjælp. Det var det samme, der skete i Abkasien og Sydossetien i 2008, hvor det endte med en egentlig russisk invasion,« forklarer Laustsen, der ikke tror, at en krig er umiddelbart forestående, men på den anden side ikke vil afvise, at det kan blive en realitet.