Fortsæt til indhold
Europa

Analyse: "Supervåben" skal give Kreml overtaget i nyt atomkapløb

De seneste år har Kreml ofte viftet med sine atomvåben, men Rusland har også meget at tabe i den oprustningsspiral, som er i gang.

I en uge med celebre afsløringer i Epstein-sagen og højspændte forhandlinger både om Iran og Ukraine fyldte nyheden om, at nedrustningstraktaten Ny Start er udløbet, mindre end man kunne forvente.

Men med denne traktat, oprindelig indgået mellem Washington og Moskva i 2010, er den sidste hjørnesten borte i det system for kontrol med kernevåben, som har eksisteret gennem mere end 50 år. Det kan i den kommende periode få meget store konsekvenser i form af spredning af atomvåben og et nyt højspændt våbenkapløb også i Europa.