Fortsæt til indhold
Europa

Mystikken breder sig i sag om forlist luksusyacht

Fredag blev sjette og og sidste savnede person fundet i vraget fra luksusyachten, der sank tidligere på ugen ud for Siciliens kyst. Men sagen er stadig indhyllet i mystik, og nu er efterforskere ved at finde ud af, om der er begået forbrydelser i forbindelse med forliset.

Det lyder som et plot til en Hollywood-thriller.

En tech-milliardær om bord på en luksusyacht fejrer, sammen med et vigtigt persongalleri, at han netop er blevet frifundet i en sag om bedrageri, der potentielt kunne have kostet ham svimlende 11 milliarder dollars og en dom på 20 års fængsel. En nat kæntrer yachten i en storm og tager milliardæren og seks andre personer med sig på ned på bunden.

Men det er altså virkelighed. Sagen er stadig indhyllet i mystik, og nu er italienske anklagere begyndt at efterforske sagen som potentielt manddrab.