Fortsæt til indhold
Europa

Jeg så Beckenbauer nøgen. Begivenheden ændrede hans liv

Historien er som mange andre blevet bedre med tiden. Men det er ganske vist. Jeg så Beckenbauer uden tøj i en kælder i Hamborg.

Som et glimt i himlen så jeg igen Franz Beckenbauer. Kejseren. Hans enke, Heidi Beckenbauer, var udvalgt til at bære EM-trofæet ind på banen, før Tyskland sparkede EM i gang på Allianz Arena i München. Der Kaiser skulle æres, og æret blev han, så ikke et øje var tørt, da enken sendte et fingerkys mod den himmel, som Beckenbauer har befundet sig i siden den 7. januar 2024, da han døde 78 år gammel.

Heidi Beckenbauer, enke efter Franz Beckenbauer, sendte et fingerkys mod himlen, da EM blev skud ti gang i München. Foto: Leonhard Simon/Reuters

Kun få har været tæt på ham. Jeg er én af dem.

Dengang i 1980’erne havde jeg ikke begreb om, hvor stort det var. Og da slet ikke forberedt på, at synet af kejseren uden klæder, eller måske et lille bitte håndklæde, skulle udvikle sig til en historie, jeg kunne få credit for, fire årtier efter at den fandt sted.

Som mange andre gode historier er den blevet bedre med tiden. Men det er ganske vist: jeg har set Franz Beckenbauer nøgen.

Og gjorde mødet og omstændighederne ikke det store indtryk på mig, så fik det til gengæld vidtrækkende konsekvenser for Beckenbauer.