Ukrainere: Vi er slet ikke klar til EU
Siden 2013 har ukrainerne bogstaveligt talt kæmpet for at komme med i EU. Præsidenten fastholder, at Ukraine hører til i EU. Men spørger man eksperterne, er der lang vej endnu.
KYIV
Da Ivanna Klympush-Tsintsadze var teenager, gav hendes forældre hende bøger, som var ulovlige.
Hendes bedstemor læste breve fra bedstefaderen op. Han havde sendt dem fra en af Stalins arbejdslejre.