Fortsæt til indhold
Europa

Hvem udtalte de forbudte ord om prins Harrys søn? Ny bog afslører detaljerne ved en fejl

Spekulationerne startede, da prins Harry og hans hustru, Meghan Markle, gav et interview til Oprah Winfrey.

Afsløringerne om det britiske kongehus var mange, da bogen ”Endgame” udkom i denne uge.

Det lyder blandt andet i bogen, at Prins William spreder sladder for at redde sit eget omdømme, at hans hustru, Kate Middelton, prinsesse af Wales, er kold, og at Kong Charles er en forkælet monark, som får sine snørebånd strøget.

Men den største afsløring, der nu skaber stor debat i de britiske medier og på de sociale medier, stammer slet ikke fra den engelske originaludgave af bogen, men fra den hollandske oversættelse. Bogen havde knap ramt hylderne i butikkerne, før den blev taget ned igen og trukket tilbage.