Oslo-skyderi prægede markering af årsdag for Utøya-angreb

Sidste måneds skyderi i Oslo sætter sit præg på markeringen af 11-års-dagen for masseskyderiet på Utøya fredag.

Siden 77 mennesker blev dræbt i to terrorangreb i Oslo og på Utøya 22. juli 2011, har der været to angreb med lignende ekstremistiske motiver i Norge.

Det konstaterer blandt andet næstformand i en støttegruppe for 22. juli, Tor Inge Kristoffersen, i sin tale under en mindehøjtidelighed fredag på Utøya.

- Tre datoer på 11 år er tre for meget, vi behøver ikke flere datoer at huske på, siger han.

Under terrorangrebene for 11 år siden mistede otte personer livet i regeringskvarteret i Oslo, mens 69 blev dræbt i ungdomsorganisationen AUF’s sommerlejr.

De to andre angreb, som Tor Inge Kristoffersen henviser til, er angrebet på Al-Noor-moskéen i Bærum 10. august 2019 og skyderiet i Oslo 25. juni i år, hvor to personer blev dræbt.

Også Natos generalsekretær og tidligere statsminister i Norge, Jens Stoltenberg, drager paralleller mellem de tre angreb.

- Det er forskellige angreb, men det handler om det samme, nemlig at vi ikke ønsker et samfund, hvor vi er bange.

- Vi ønsker et samfund, hvor vi er trygge. Hvor vi kan leve de liv, vi ønsker, hvad end det er på politiske sommerlejre eller fejringen af Pride, siger Stoltenberg i en tale fredag ved samme mindehøjtidelighed.

Den nuværende statsminister i Norge, Jonas Gahr Støre (Ap), taler også om sidste måneds skyderi i Oslo.

- Natten til den 25. juni - den dag vi skulle markere Pride i Oslo - skød en mand mod uskyldige mennesker i den varme sommernat.

- De blev ofre, mange af dem højst sandsynlig, fordi de fejrede retten til at elske, hvem man vil. Og gerningsmanden var højst sandsynligt motiveret af islamistisk ekstremisme, siger han.

Fredagens mindehøjtidelighed på Utøya indebærer ud over en række taler også oplæsning af navne på ofrene, et minuts stilhed og en kransenedlæggelse af statsministeren.