Norges svar på DR vil dele færre nyheder på Facebook

NRK fjerner nyhedsside med over 520.000 følgere, fordi den offentlige samtale på Facebook har begrænset værdi.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: EMMANUEL DUNAND / AFP

Det norske medie NRK, som er Norges pendant til DR, reducerer kraftigt sin deling af nyhedsindhold på Facebook.

Fra 1. juni lukker Facebook-siden ”NRK Nyheter”, som med over 520.000 følgere er landets største inden for nyheder.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Nyhedsredaktør i NRK Espen Olsen Langfeldt siger til NTB, at den demokratiske samtale skabt gennem Facebook har begrænset værdi.

- Man kan stille sig spørgsmålet om, hvad kommentarfelterne tilfører det norske samfund af positive værdier.

- Publikumsdialog er for vigtig til, at vi kan overlade det til algoritmer i Palo Alto (hvor Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, bor, red.).

Beslutningen er også taget, fordi moderation af kommentarfelterne kræver mange ressourcer.

- Det er ikke muligt at forhåndsmoderere. Så er det bedre, at vi i stedet bruger ressourcerne på en bedre form for dialog med publikum, siger Espen Olsen Langfeldt.

Dele af NRK’s nyhedsindhold vil blive delt på en anden af mediets Facebook-sider, som blot hedder ”NRK”. Men mængden af indhold reduceres kraftigt, skriver NTB.

Om NRK dropper Facebook fuldkommen, svarer nyhedsredaktøren ikke på.

- Vi må se, hvad erfaringen bliver. Men tanken er, at vi ønsker en egen og redaktionel styring af vores produkt, og så er Facebook ikke optimalt, siger han.

Sidste efterår meddelte det norske datatilsyn, at det ikke ville kommunikere via en profil på Facebook, fordi det er ”for risikabelt”.

Mere specifikt mente tilsynets direktør, Bjørn Erik Thon, at ”behandlingen af personoplysninger medfører en for høj risiko for brugernes rettigheder og friheder”.

Videre lød det, at Datatilsynet havde vurderet, at tilsynet med tilstedeværelse på Facebook ikke kan leve op til EU’s krav om databeskyttelse (GDPR) i forhold til personoplysninger.

Teknologirådet i Norge, der rådgiver Stortinget og regeringen om ny teknologi, mente, at Datatilsynets syn på Facebook ville føre til, at flere offentlige organer vil nedlægge deres sider på det sociale medie.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.