Konservative frygter høj pris for Boris Johnsons partygate
Optællingen er i gang i britiske lokalvalg, der kan få vidtrækkende betydning for premierminister Boris Johnsons og Nordirlands politiske fremtid.
PARIS
Storbritanniens konservative parti forbereder sig på at betale en pris for deres premierministers brud på reglerne under covid-nedlukningen af samfundet og for stigende leveomkostninger.
Optællingen var fredag morgen i fuld gang i lokalvalg tværs over Storbritannien, de første valg siden Boris Johnsons såkaldte Partygate-skandale, der ifølge målinger vil give en række sejre til arbejderpartiet Labour og de liberale demokrater.
Resultatet ventes at sende et signal om, hvorvidt konservative parlamentsmedlemmer vil fortsætte med at støtte Johnson, eller om flere vil slutte sig til en kreds af kritikere, der arbejder på at samle stemmer nok til at udløse en mistillidsafstemning?
Et af de første og symbolsk bemærkelsesværdige konservative nederlag kom i London-forstaden Wandsworth, der er kendt for at være tidligere premierminister Margaret Thatchers yndlingskreds. Her vandt Labour 35 af de 58 pladser i byrådet. De konservative har ellers haft magten i Wandsworth i 44 år siden 1978.
Folk er trætte af Boris Johnsons konservative. De har fået nok af stigende skatter, dumpning af spildevand i deres floder og lokale sundhedstjenester kørt i sænk.Ed Davey, leder af de liberale demokrater