En ældre skotte døde efter at have ventet i 40 timer på en ambulance

Der er store problemer med akutberedskabet i Skotland.

Artiklens øverste billede
Den skotske regering har blikket stift rettet mod at finde en løsning på udfordringerne, herunder assistance fra militæret, hurtigst muligt. Foto: Bankiesbhoy/Wikimedia Commons

Danske medier har den seneste tid beskrevet, hvordan tusindvis af opkald ”går tabt”, når alarmopkald viderestilles fra Hovedstadens Akutberedskab til regionens vagtcentral, som kan sende en ambulance. Og med at gå tabt menes, at hvis det ikke lykkes at få kontakt inden for 22 sekunder, så tæller opkaldet som mistet. Men 112-situationen ser tilsyneladende endnu værre ud for skotterne, skriver BBC.

På grund af coronakrisen er det skotske sygehusvæsen kraftigt overbelastet. Og Nicola Sturgeon, Skotlands førsteminister, vil derfor have militæret til at assistere med ambulancekørsel.

Det mest kritiske eksempel på ventetid på at få en ambulance var, da en 65-årig pensionist i Glasgow døde efter at have ventet på en ambulance i 40 timer.

Ifølge avisen The Herald kunne den ældre mand have være reddet, hvis ambulancen var nået tidligere frem. Og mandens læge havde endda tidligere advaret det personale, der håndterede opkald i pensionistens område, om, at den ældre mands helbredstilstand var kritisk.

Den skotske ambulancetjeneste har oplyst, at den vil kontakte pensionistens familie og undskylde for den meget forsinkede responstid.

I et andet tilfælde i byen Kilwinning oplevede en kvinde, at hendes mand var kommet på sygehus tre gange med nyreproblemer de seneste uger. Og den længste ventetid var 23 timer. En anden gang kom ambulancen først efter 11 timer.

»Min mand er amputeret, og jeg ville tage ham med i bilen. Men vores læge frarådede det - det skulle være en ambulance, da min mands helbred hurtigt kan blive forværret. På et tidspunkt løber vi tør for held,« fortæller Evelyn, hvis efternavn er BBC bekendt.

Hun tilføjer, at på et tidspunkt, hvor hun og manden ankom til hospitalet sammen i en ambulance, holdt der ni ambulancer i kø og ventede på at få mulighed for at aflevere deres patienter til lægebehandling. Ni ambulancer, der kunne have hentet andre syge.

Lederen af de skotske konservative, Douglas Ross, siger, at landets ambulanceservice er i krise. Og et tilfælde, hvor et sygt menneske venter i 40 timer på at blive hentet ikke burde finde sted i Skotland i 2021.

Førsteminister Nicola Sturgeon understreger over for BBC, at regeringer over hele verden kæmper med kombinationen af mange coronatilfælde og overbelastede sygehusvæsener. Og at den skotske regering har blikket stift rettet mod at finde en løsning på udfordringerne, herunder assistance fra militæret, hurtigst muligt.

Amerikanerne kender også til et overbelastet sygehusvæsen i nogle delstater. Jyllands-Posten har for få dage siden beskrevet, hvordan en ældre mand i USA med hjerteproblemer blev afvist på 43 sygehuse i tre delstater på grund af overfyldte intensivafdelinger - bl.a. med coronasyge. Familien til den afdøde valgte i dødsannoncen at opfordre flere til at blive vaccineret med coronavirus, så færre ville komme i den situation, familien havde været i.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.