Hjertesyg mand døde efter at være afvist på 43 coronafyldte intensivafdelinger

Et dødsfald i Alabama sætter konkrete ord på en del af baggrunden for præsident Joe Bidens krav om langt flere vaccinerede amerikanere.

Artiklens øverste billede
Ray DeMonia drev en anktikforretning gennem fire årtier - og var selv vaccineret mod coronavirus. Familiefoto

Den amerikanske præsident Joe Biden er ved at miste tålmodigheden med de millioner af amerikanere, der stadig ikke har villet lade sig vaccinere - med store konsekvenser for både økonomien og sundhedsvæsenet til følge. Og hvor det måske kan være vanskeligt at forholde sig til en generel problematik, så kan et aktuelt dødsfald i Alabama være med til at gøre vaccinespørgsmålet fuldstændig konkret og nærværende, skriver NBC News.

Det drejer sig om den 73-årige Ray DeMonia fra Alabama. Han døde af følgevirkninger i forbindelse med et hjerteanfald, efter at det lokale sygehus ikke havde plads til at behandle ham på grund af indlagte med corona-komplikationer. Og selv om hospitalet kontaktede 43 andre sygehuses intensivafdelinger i tre delstater, var det ikke muligt at få behandling nogen af stederne. Igen var svarene, at intensivpladserne var fyldt med corona-patienter. Til sidst lykkedes det at finde en ledig seng i Mississippi - mere end 320 kilometer væk, skriver The Independent. Familien fik også transporteret Ray DeMonia den lange tur til Mississippi - men her døde han.

»Ray var en pragtfuld mand, afholdt og respekteret af mange,« skrev familien om den afdøde, der drev en anktikforretning gennem fire årtier og i øvrigt selv var vaccineret mod coronavirus.

Og frustrationen over omstændighederne omkring dødsfaldet kom også med i dødsannoncen. DeMonias familie opfordrede nemlig ikke-vaccinerede til at få deres sprøjte »for at frigive ressourcer til patienter med ikke-coronarelaterede sygdomme.«

Alabama er blandt de amerikanske delstater, ikke mindst sydpå, der har oplevet en stor vækst i antallet af hospitalsindlæggelser med coronaramte. Og selv om problemerne er ved at toppe i Alabama, så har delstaten store udfordringer med udviklingen.

»Der er stadig flere patienter med behov for behandling på en intensivafdeling, end der er sengepladser. Tallet for sidste uge var tallet 60 patienter,« udtaler Scott Harris, øverste sundhedsansvarlig i Alabamas sundhedsvæsen, til The Independent.

Ifølge data indsamlet af Washington Post var 2.800 mennesker i Alabama hospitalsindlagt med corona-følgevirkninger søndag, heraf 768 på intensiv.

Omstændighederne omkring Ray DeMonias død har vakt opsigt i flere amerikanske medier. Præsident Bidens krav om flere vaccinationer mødes af massiv modstand i nogle kredse, der ser kravet som et indgreb i deres personlige frihed. Hos andre amerikanere er det usikkerhed om mulige følgevirkninger af en vaccination, der gør, at de ikke vil have sprøjten. Ifølge Washington Post er corona-status i USA lige nu, at flere end 658.000 amerikanere er døde med coronavirus. Der er rapporteret flere end 40.894.000 coronatilfælde.

En virolog og professor ved Rockefeller University i New York, Paul Bieniasz, der tidligere har lavet studier for medicinalfirmaet Pfizer i forbindelse med udviklingen af en af vaccinerne mod covid-19., advarer mod den amerikanske vaccinelangsommelighed. For problemet i USA lige nu er, at nye mutationer kan komme til.

»Så længe virus er i frit omløb, finder det også nye veje til at ødelægge de vacciner, vi allerede har udviklet. Det er det, der er skrækscenariet,« siger han til Jyllands-Posten her.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.