Fortsæt til indhold
Europa

Amerikansk kampfly styrtet i Nordsøen - redningsaktion i gang

En amerikansk pilot i jagerfly er styrtet i havet under en træningsmission.

Redningsmandskab er lige nu i gang med en aktion i Nordsøen for at lokalisere en amerikansk jagerpilot, der er styrtet ned.

Det amerikanske luftvåben har bekræftet flystyrtet.

Ifølge BBC styrtede piloten ned med sit fly, en F15C Eagle, omkring klokken 9.40.

Han var på en træningsmission med udgangspunkt i det britiske luftvåbens base Lakenheath nær Suffolk i det østlige England.

Det bliver oplyst, at styrtet skete omkring 74 sømil ud for kysten.

Kystvagten har sendt en helikopter og flere både mod stedet.

Skibe i nærheden er blevet anmodet om at sejle mod stedet for at deltage i eftersøgningen.

Klokken 13.38 var der fortsat ikke nyt om piloten.