App skal spore potentielle coronasmittede i England

National Health Service har udviklet en app, der kan advare borgere, som har været i nærheden af en coronasmittet.

Artiklens øverste billede
I England vil man udrulle en app, der kan være med til at advare personer, der har været i nærkontakt med en coronasmittet. Foto: Isabel Infantes/AFP

Den engelske pendant til Sundhedsstyrelsen i Danmark, NHS, er klar med en app, der kan spore og rådgive personer, der har været i kontakt med en coronasmittet.

Det skriver The Guardian.

App’en, der er udviklet af NHS selv i samarbejde med partnere i industrien og på univeristeter, er blot uger fra at kunne udrulles i Storbritannien, ifølge The Guardian.

Hensigten med app’en er, at personer, der har været i kontakt med en coronasmittet, kan blive informeret og rådgivet til at gå i isolation. For at den skal være effektiv, har man vurderet, at ca. 60 pct. af befolkningen registrerer deres symptomer eller positive covid-19 testresultater.

De registrerede brugeres færden vil blive gemt i app’en, og således vil personer, der har været i nærheden af en person, der har registreret en positiv covid-19-test eller symptomer herpå, modtage en advarsel.

I Kina har man udbredt en lignende app, der giver borgerne farvekoder baseret på deres sundhedsstatus og rejsestatus. Personer med en grøn farvekode kan rejse forholdsvis frit. En gul farvekode angiver, at personen har været i karantæne, og en rød kode angiver, at personen er covid-19-patient og skal være i isolation.

App’en er ifølge The Guardian blevet et redskab for myndighederne til at kontrollere borgernes færden ind og ud af de berørte områder.

I England har udsigten til en app, der kan give myndighederne adgang til at overvåge borgernes færden og helbred, allerede udløst bekymringer omkring sikringen af privatlivets fed.

Men ifølge forskere på Oxford Universitet er en sådan ”digital beskyttelse” nødvendig, hvis man ønsker at åbne samfundet uden at se en stor genopblussen af antal smittede.

»Vi ser det som det eneste alternativ til at isolere hele befolkningen,« siger professor David Bonsall til The Guardian.

Forskerne har arbejdet med algoritmen siden midten af januar og studeret den kinesiske app.

Ifølge forskerne bruger den engelske app ikke lokationsdata, men logger brugernes nærhed til hinanden via Bluetooth. Deruodver er app’en et frivilligt værktøj, hvor folk opfordres til at tilmelde sig og ved en kollektiv indsats få pandemien under kontrol.

Ifølge The Guardian mangler app’en blot de sidste godkendelser fra et etisk udvalg, før den kan udrulles. Professor ved centret for etik og humaniora på Oxford Universitet Michael Parker mener, at det burde være muligt at udforme app’en på en måde så den ikke overtræder GDPR-reglerne.

»I nødsituationer er der alle mulige ting, der er tilladte, der ellers ikke ville være, eller som ville synes upassende,« siger han.

I Danmark har Statens Serum Institut afvist, at man vil bruge f.eks. teledata til at spore borgernes færden.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.