Annonce
Europa

Overblik: Udlandsstemmer kan blive tungen på vægtskålen

Det endelige valgresultat fra Sverige er tidligst klar fredag. Først onsdag er udlandsstemmerne talt op.

Efter søndagens valg til Riksdagen i Sverige står det helt tæt mellem de to store politiske blokke.

De rødgrønne partier står mandag morgen med næsten alle stemmer talt op til 144 mandater, mens de borgerlige partier står til 143 mandater. Der er 349 pladser i Riksdagen, så der skal 175 mandater til absolut flertal.

Uden for blokkene står Sverigedemokraterna, som peger på deres egen leder, Jimmie Åkesson, som statsminister.

Derfor kan optællingen af udlandsstemmerne og de sent indkomne forhåndsafgivne stemmer, som skal være talt onsdag, blive afgørende.

Få et overblik over den sidste optælling af stemmerne her:

  • Søndag aften og natten til mandag har 6002 af 6004 valgsteder talt stemmerne op, og det giver et foreløbigt resultat.
  • Onsdag ventes de lokale valgbestyrelser at have talt de stemmer, der er afgivet før valgdagen, og som ikke har kunnet leveres til valgstederne på valgdagen. Desuden tælles udlandsstemmerne samt de forhåndsafgivne stemmer, der eventuelt ikke godkendes i valgdistrikterne.
  • Cirka 170.000 svenskere i udlandet har stemmeret, og af dem er det normalt omkring 32 procent, der stemmer. Det svarer til omkring 50.000 yderligere stemmer.
  • Derfor kan udlandssvenskerne være tungen på vægtskålen. Eksempelvis afgjorde udlandsstemmerne ifølge den svenske avis Expressen i 1979, at valget faldt ud til de borgerlige partiers fordel.
  • Stemmerne skal desuden fintælles på højeste niveau hos landsstyrelserne. De begynder allerede mandag at gentælle stemmerne. De tæller også de personlige stemmer.
  • Når styrelsen har talt alle stemmer, fastslår valgmyndigheden endeligt, hvilke medlemmer der får en plads i Riksdagen. Det endelige resultat er tidligst klar fredag.

Kilder: TT, Valmyndigheten, val.se, Expressen og riksdagen.se.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her