Annonce
Europa

40 procent i Skåne-kommune stemte på Sverigedemokraterna

I 19 af Skånes 33 kommuner fik det indvandringskritiske Sverigedemokraterna flest stemmer ved søndagens valg.

Sverigedemokraternas højborg ligger i Skåne og hedder Sjöbo. Næsten 40 procent af stemmerne i kommunen gik til det indvandringskritiske parti ved søndagens valg til Riksdagen. Her jubler partileder Jimmie Åkesson over valgresultatet. Foto: Anders Wiklund/AP

Sverigedemokraternas højborg ligger i Skåne og hedder Sjöbo. Næsten 40 procent af stemmerne i kommunen gik til det indvandringskritiske parti ved søndagens valg til Riksdagen.

Partiet er dermed større i Sjöbo end landets to største partier Socialdemokraterna og Moderaterna tilsammen, skriver Aftonbladet.

- Vi havde gode forhåbninger om Sjöbo, men det her er fantastisk. Utroligt godt, siger SD's lokalleder i Skåne, Jörgen Grubb, til avisen.

Sjöbo har i mange år været forbundet med kritik af indvandrere. Allerede i 1989 fik et lokalt parti foranstaltet en folkeafstemning om et kommunalt modtagecenter for flygtninge.

Men SD's fremgang i Skåne omfatter ikke kun Sjöbo. I valget til Riksdagen blev partiet størst i mindst 19 af landsdelens 33 kommuner. Og i fem af disse var opbakningen på over 35 procent ifølge den foreløbige optælling.

At SD klarer sig så godt i Skåne skyldes blandt andet partiets lange historie i området. Det mener partileder Jimmie Åkesson.

- Det nye SD, som findes i dag, har sit udspring i Skåne og Blekinge. Det var ligesom her, det begyndte, sagde han før valget til Aftonbladet.

Lokalt har taktikken siden det forrige valg i 2014 været at få flere mennesker til at melde sig ind og stille op som kandidater til lands- og lokalvalg.

- På fire år er vi gået fra knap 300 godkendte kandidater i Skåne til næsten 1000, siger Jörgen Grubb.

- Måske ikke i storbyerne, men i mange kommuner har man lyttet til, hvad vi siger, og ikke hvad andre siger om os, tilføjer han.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Debat: Sverige har ondt i demokratiet
Hans Jørgen Kirkeby
En grundlæggende ændring af hele det svenske samfund er i fuld gang på grund af den voldsomme indvandring.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her