Fortsæt til indhold
Asien

Fakta: Kinas ni problematiske streger på kortet

Kina mener, at 80 procent af Det Sydkinesiske Hav tilhører dem. Nu er flere øer militariseret.

/ritzau/

Konflikten i Det Sydkinesiske Hav fortsætter. Senest mener en tænketank at kunne konkludere, at Kina har bygget antiluftskyts og missilbaser på kunstige øer i området.

Kina mener, at en stor del af Det Sydkinesiske Hav tilhører dem. Reelle krav er aldrig formuleret, men ni streger sat på et kort efter Anden Verdenskrig indikerer, hvad landet mener er sit.

Læs her om de ni streger:

  • Kina og USA har en magtkamp om kontrollen med Det Sydkinesiske Hav.
  • Kina mener at have retten til langt størstedelen af Det Sydkinesiske Hav. Det er formuleret ved en meget løs skitse, der viser ni streger på kortet over havet.
  • Stregerne lægger sig tæt op ad Filippinerne, Malaysia, og Vietnam.
  • De ni streger blev sat i 1947 af det kommunistiske styre. Kina har ikke officielt krævet hele området bag de ni streger og har aldrig forklaret, hvad stregerne betyder.
  • I 2010 fortalte kinesiske embedsmænd til amerikanske kolleger, at Det Sydkinesiske Hav er en kerneinteresse for landet på linje med Taiwan, Tibet og Hongkong.
  • Kina har aktivt udbygget rev og små øer, så de er blevet reelle, geografiske placeringer inden for de ni streger og har opereret inden for de ni streger.
  • Tænketanken AMTI vurderer, at Kina har bygget antiluftskyts og missilbaser på øerne.
  • USA har flere gange sejlet tæt forbi øerne for at vise, at man ikke anerkender Kinas krav.
  • De ni streger går ind over blandt andre Vietnam, Brunei, Filippinerne og Malaysias farvande.
  • USA har militære alliancer med Japan, Filippinerne, Sydkorea og Taiwan i regionen, samt de facto alliancer med flere andre lande.
  • Det Sydkinesiske Hav er afgørende for verdenshandlen. Hvert år fragtes varer for 4.500 milliarder dollar gennem området.

Kilder: The Guardian, Wall Street Journal, The Diplomat