Modstandsleder åbner for forhandlinger med Taliban i Panjshir

Taliban hævder at være gået ind i distriktshovedstad i Panjshir. Imens åbner modstandsleder for forhandlinger.

Artiklens øverste billede
Her ses soldater tilhørende Afghanistans Nationale Modstandsfront (ANM) under en øvelse i den bjergrige Panjshirdal. Arkivfoto: Ahmad Sahel Arman/Ritzau Scanpix

Mens der søndag fortsat hersker usikkerhed om status på kampene i Panjshirdalen, melder modstandsleder Ahmad Massoud sig klar til forhandlinger med Taliban - dog med visse ret afgørende betingelser.

Panjshirdalen nord for Kabul er det sidste distrikt, hvor politiske ledere åbent har kæmpet mod Talibans magtovertagelse i landet.

De seneste dage er der meldt om intensiverede kampe i området.

Tidligere søndag hævdede Taliban at være gået ind i distriktshovedstaden Bazarak efter at have overtaget omkringliggende områder.

I et Facebook-opslag fortæller Massoud, som er leder af gruppen Afghanistans Nationale Modstandsfront (ANM), at han er positivt stemt over for en mulig forhandlingsløsning.

Det forslag blev tidligere søndag bragt på bordet af Ulema-rådet, som består af religiøse lærde.

- ANM går i princippet ind for at løse de nuværende problemer og med det samme afslutte kampene og begynde forhandlinger, siger Massoud i et Facebook-opslag.

- For at opnå varig fred er ANM klar til at stoppe kampene, på betingelse af at Taliban også stopper deres angreb og militære fremrykning i Panjshir og Andarab (et område i naboprovinsen, red.).

Et større møde med alle parter og Ulema-rådet kunne derefter være en mulighed, mener Massoud.

Taliban har ikke umiddelbart besvaret opfordringen.

Massouds styrker består af dele af den tidligere afghanske regeringshær, specialstyrker og lokale militser.

Han har tidligere opfordret til en forhandlingsløsning med Taliban, inden kampe brød ud for omkring en uge siden.

Der har været flere forsøg på at få parterne til at nærme sig hinanden. Men forhandlingerne er brudt sammen hver gang.

Panjshirdalen nord for hovedstaden Kabul er omgivet af høje bjerge og var centrum for kampen mod de sovjetiske styrker i 1980’erne.

Ufremkommeligt terræn gør dalen til et perfekt sted at føre guerillakrig og svær at indtage for styrker udefra.

Der menes at bo mellem 150.000 og 200.000 mennesker.

Den islamistiske bevægelse Taliban overtog Kabul 15. august, efter at den vestligt støttede regering kollapsede, og præsident Ashraf Ghani flygtede.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.