14 dræbt i Afghanistan trods fredsforhandlinger

Taliban har optrappet angreb, mens bevægelsens repræsentanter forhandler om fremtiden i Doha.

12 medlemmer af en regeringsvenlig milits i Afghanistan blev sent fredag dræbt af Taliban ved et angreb i Herat i den vestlige del af landet.

Militsmedlemmer blev dræbt, da de spiste middag fredag aften. Tre medlemmer af Taliban åbnede ild mod dem i Ghoriyan distrikt, oplyser lokale embedsmænd.

Angrebsmændene tog våbnene fra de 12 dræbte, inden de flygtede.

Ghoriyan er kontrolleret af Taliban og er et af de mest urohærgede områder i provinsen.

I Kabul blev to politibetjente dræbt tidligt lørdag af en vejsidebombe.

Volden optrappes på et tidspunkt, hvor amerikanske soldater er ved at blive trukket ud af landet, efter at der er indledt historiske fredsforhandlinger.

Præsident Donald Trump har tidligere sagt, at USA ville trække 2500 soldater ud af Afghanistan og 2500 soldater ud af Irak inden den 15. januar.

- Jeg vil altid gå ind for at standse disse endeløse krige, siger den afgående præsident.

Trump-administrationen nåede i februar sidste år frem til en aftale med Taliban om, at alle amerikanske soldater skal være ude af landet i maj i år. Til gengæld skulle Taliban deltage i fredsforhandlinger med Afghanistans regering.

Det er uklart, hvordan Joe Biden vil forholde sig til denne situation. Demokraten overtager præsidentposten onsdag i næste uge.

Den afghanske regering og Taliban genoptog fredsforhandlingerne for to uger siden. Parterne mødes i Doha, hvor forhandlingerne blev indledt i september 2020.

Der er ingen tegn på et gennembrud.

Taliban kontrollerer eller har indflydelse i mere end halvdelen af Afghanistan. Den islamistiske bevægelse er gradvist blevet stærkere i de seneste år. Analytikere mener imidlertid, at det er umuligt for både Taliban og for regeringen at vinde krigen militært.

Nogle frygter en opsplitning af Taliban. Dette kan føre til optrappet krig.

Udsigten til politisk ustabilitet vil formentlig indebære, at penge til nødhjælp og udvikling i Afghanistan vil blive reduceret de kommende år.

Det var angrebet i New York og Washington 11. september 2001, som førte til en amerikanskledet invasion i Afghanistan. Det daværende Taliban-styre husede og beskyttede al-Qaeda.

/ritzau/dpa

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.