Fortsæt til indhold
International

Blå bog: Niels Helveg havde svært ved at slippe politik

Efter længere tids sygdom er Niels Helveg Petersen død.

/ritzau/

Forhenværende udenrigs- og økonomiminister Niels Helveg Petersen (R) havde i årevis sin gang på Christiansborg.

Natten til lørdag er han død. Han efterlader sig en hustru og to sønner.

Navn: Niels Lolk Helveg Petersen.

Født: 17. januar 1939.

Død: Natten til 3. juni 2017, 78 år.

Fødested: Odense.

Søn af: Forhenværende minister Kristen Helveg Petersen (R) og forhenværende borgmester Lilly Helveg Petersen (R).

Nationalitet: Dansk.

Uddannelse:

  • 1965: Kandidat i jura, Københavns Universitet.
  • 1957: Student, Stenhus Kostskole.
  • 1954: Mellemskoleeksamen, Nykøbing S. Borger- og Realskole.

Karriere:

  • Medlem af Folketinget ad flere omgange. Han havde sin gang på Christiansborg i perioderne 1966-1974, 1977-1993 og 1994-2011. Derudover var han i 2015 suppleant for Zenia Stampe (R), da hun var på barsel.
  • 2005-2007: Medlem af Folketingets Præsidium.
  • 1993-2000: Udenrigsminister.
  • 1988-1990: Økonomiminister.
  • 1968-1974 og 1977-1978: De Radikales politiske ordfører.
  • 1974-1977: Kabinetschef hos den danske EF-kommissær Finn Gundelach, Bruxelles.
  • Civilstand: Gift med Kirsten Lee siden 1984. Har to sønner.

Andet:

  • I sin politiske karriere var han kendt for at foretrække den saglige debat i stedet for ideologiske konfrontationer.
  • Han var en drivkraft i debatten om Grundloven i 1990'erne og 2000'erne.
  • Der er skrevet flere bøger om ham. En af dem er "Niels Helveg Petersen - manden og magten" af Michael Kristiansen og Thomas Larsen.

Kilder: Ritzau, ft.dk, Den Store Danske.