Tv-station: Tyrkiet er i militær undtagelsestilstand og der er udgangsforbud i hele landet

En militær helikopter har åbnet ild over Ankara, siger vidner. Eksplosion kan have ramt tv-station.

Artiklens øverste billede
Soldater har taget opstilling i centrum af Istanbul. Foto: Emrah Gurel/AP

Lyden af en eksplosion bragede kort før midnat dansk tid ud over den tyrkiske hovedstad, Ankara. Ifølge øjenvidner har en af militærets helikoptere åbnet ild.

Ifølge tv-stationen CNN Türk var eksplosionen rettet mod den bygning, der huser den statslige tv-station TRT, men det er endnu uklart.

TRT havde kort forinden meddelt, at tyrkisk militær har erklæret undtagelsestilstand, og at landet er nu styret af et "fredsråd".

Der er erklæret udgangsforbud over hele Tyrkiet, rapporterer tv-stationen TRT.

En strøm af meddelelser er kommet fra tv-stationen i løbet af kort tid. Det menes, at den fløj af militæret, der forsøger at tage magten i Tyrkiet, har taget kontrollen med tv-stationen.

CNN Türk citerer forsvarsminister Fikri Isik, der betegner meldingerne på TRT som "piratudtalelser".

Kort efter meddelelsen om, at der er indført undtagelsestilstand og udgangsforbud, gik skærmen i sort hos TRT.

I meddelelsen hedder det endvidere, at det såkaldte fredsråd "garanterer tyrkiske borgeres frihed".

Ifølge den oplæser, der viderebringer meddelelsen på TRT, er det demokratiske og sekulære styre i landet blevet undergravet af præsident Recep Tayyip Erdogans regering.

En ny forfatning er under udarbejdelse, lyder det.

Soldater har indtaget kontroltårnet i Atatürk-lufthavnen, der er Tyrkiets største. Det rapporterer det private nyhedsbureau DHA. Militæret har stoppet flytrafikken og taget kontrol med lufthavnen, rapporterer nyhedsbureauet.

En talsperson fra Lufthansa og British Airways siger, at de to selskabers fly til Tyrkiet bliver omdirigeret eller vender tilbage til den lufthavn, de er lettet fra.

Soldater er ligeledes trængt ind i regeringspartiet AKP's hovedkvarter i Istanbul og har bedt alle om at forlade bygningen. Det siger lederen af partiets afdeling i Istanbul til tv-stationen CNN Türk.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.